KøbenhavnskeBoligtyper

Om de enkelte huse ved man kun lidt.

Det maa anses for ret sikkert, at hustypen med langsiden mod

gaden var den oprindelige. Gavlhusene, der var det almindelige i

de nordtyske og hollandske handelsbyer som København stod i

forbindelse med, synes dog at have spillet stor, maaske domine

rende rolle. Paa ganske smalle grunde var denne type sikkert ogsaa

naturlig, og der var jo hele gader, der oprindelig var opstaaet som

markedsgader

med mere eller mindre ambulante Boder paa smaa

grundstykker.

De almindelige huses udformning og indretning var fuldstændig

bestemt a f bindingsværksbyggemaaden og plantyperne beherske-

des a f træskelettets stramme fagdeling. En række skillerum, der

var gennemgaaende fra ydervæg til ydervæg, var en konstruktiv

nødvendighed og ordnede rummene

en suite.

For de øvre stok

værkers vedkommende har disse været forbundet ved en svale

gang, en udvendig korridor, hvortil ogsaa trapperne var lagt hen.

De meget kostbare skorstensanlæg har man sparet mest muligt

paa, og kun en begrænset del a f rummene har kunnet bruges til

ophold om vinteren.

I slutningen a f i6ootallet arbejdede en ny hustype sig frem, en

type der var bestemt a f den grundmurede konstruktion. Da husets

stabilitet nu ikke mere beroede paa bindingsværkskonstruktionens

stivhed

, men paa murværkets

tyngde og massivitet

, var de gennem

gaaende tværskillerum ikke mere nogen konstruktiv nødvendig

hed, og der udvikledes en meget økonomisk plantype, hvor en

række værelser til gaden adskiltes fra en række til gaarden a f et

hovedskillerum.

Trods forordningen a f 1683, der forlangte anven

delse a f grundmur i store dele a f byen som sikkerhed mod de ret

hyppige ildebrande, vandt den nye hustype kun meget langsomt

frem, og først efter den store brand 1728 fik den sit afgørende

gennembrud.

Statskupet og enevældens indførelse i 1660 fuldbyrdede Køben

havns udvikling som regerings- og residensby. Landets admini

stration centraliseredes fuldstændig her samtidig med at byens

selvstyre reelt blev ophævet, og der manglede nu kun at give

byen et udseende, der svarede til den magt, der var koncentre

ret i den. I begyndelsen nøjedes man med åt forsøge at omgive

slotsholmen med monumentale eller i hvert fald regulære bygnin

ger, senere samledes interessen om anlægget a f „Frederiksstaden“ ,

amalienborgkvarteret. Men endnu længe før man begyndte at

bygge her, havde man gjort spredte forsøg paa at bringe de be-

staaende bydele i bedre overensstemmelse med tidens krav om

ordnede og „regulære" bybilleder. Saaledes forbød man allerede

i 1693 af disse grunde anvendelse a f karnapper og i 1737 paa

lagdes det stadsbygmesteren at sørge for, at vinduerne i nye huse

kom i højde med naboernes vinduer.

Den store ildebrand i 1728 markerede en ny tid for de almin

delige borgerhuse. A f 1450 nedbrændte Ejendomme var kun 40

helt a f grundmur og 179 delvis. Ved genopbygningen blev grund

murede huse derimod den almindelige regel, selv om det var

vanskeligt at gøre forbudet mod bindingsværk effektivt. Um id

delbart efter branden fik den nye plantype med gennemgaaende

Bygmester Kriegers mønsterplan. 1739. Fra „Be-

rechnungen und Dessins auf 3 differente grund-

gemauerte Gebaude“ , udgivet til støtte ved byens gen

opbygning efter branden 1728.

Studiestræde 16. Slutningen a f lyoo-tallet. Plan

a f almindelig etagelejlighed, tydelig beslægtet med

Krieger-huset. Før 1800 var trapperummet i disse

plantyper næsten altid helt gennemgaaende for at

lejlighederne kunde faa baade indgang til stue og

køkkenindgang.

ratzM-jni

| 1

OTH-J

Wildersplads 15. Slutningen a f 1 yoo-tallet. Stærkt

reduceret udgave a f det samme plansystem. Til

svarende trappe- og skorstensplacering.