De københavnske boligtypers
udvikling
Af arkitekt, professor Kay Fisker
Paa kunstakademiets arkitekturskole er i løbet a f de sidste par
aar til studieformaal foretaget en del undersøgelser over type
dannelsen indenfor boligbyggeriet; for de ældre perioders vedkom
mende er disse undersøgelser foretaget som led i opmaalings-
studiet under ledelse a f professor
K. Gottlob,
for det nyere b yg
geris vedkommende som led i studiet a f boligbyggeri og under
min ledelse, bistaaet a f lærerne i husbygning i arkitekturskolens
3. klasse,
Palle Suenson
og
Eske Kristensen.
En del a f disse undersøgelser, der oprindelig kun er udført som
selvstændige studiearbejder, har vi ment ved en bearbejdelse og
supplering kunde blive a f interesse for fagkredse udenfor aka
demiet, og jeg har derefter samlet 4 undersøgelser hver udført a f
studiehold paa 5 til 10 studerende og behandlende perioderne
fra 1856 til 1900, 1900 til 1914, 1914 til 1928 og 1928 til 1936,
idet hver a f disse perioder danner et afsluttet hele i det køben
havnske boligbyggeris historie, hver for sig med et karakteristisk
særpræg og samtidig indbyrdes meget forskellige.
1856 er valgt som udgangspunkt for de fire hovedgrupper, fordi
København i det aar fik sin første egentlige byggelov. Med hen
syn til delingerne vil det kunne indvendes, at den første periode
i realiteten først sluttede med byggekrakket i 1908, og at den
næste periode i virkeligheden strakte sig helt til 1916. Ikke desto-
mindre har vi ment det naturligst at bibeholde ovennævnte op
deling.
Undersøgelserne omfatter kun etagelejligheder og kun smaa boli
ger, grænsen er sat ved 3 værelser med kammer og kun undtagel
sesvis er medtaget typer over 2 værelser med kammer.
For det ældre byggeris vedkommende er kun københavnske og
kun udførte typer medtaget, for statsboligfondsperioden og det
nyeste byggeris vedkommende er i ganske enkelte tilfælde til
belysning a f typedannelsen medtaget udenlandske typer, ligesom
a f samme grund ogsaa enkelte ikke udførte typer er medtaget.
Ved undersøgelserne for de ældre perioders vedkommende har
fremgangsmaaden været den, at man efter en orientering i byens
topografi og økonomiske historie har lokaliseret forskellige tids
rums boligtyper til bestemte kvarterer og derefter, paa grundlag
a f kommunens karréplaner, i disse kvarterer udvalgt bebyggelses
former, som maatte anses for typiske, idet dog ved udvælgelsen
hjørnehuse med deres oftest uregelmæssige og lidet typiske bolig
former er undgaaet.
De paagældende bebyggelser er derefter blevet opmaalt eller
kopieret i bygningskommissionens arkiv eller kunstakademiets stu
diearkiv og ved eftersyn paa stedet er undersøgt om de udførte
bebyggelser svarer til de kopierede tegninger, endvidere er be
byggelserne fotograferet, og der er noteret særlige ejendomme
ligheder.
1
8 9 5 5 2