KøbenhavnskeBoligtyper

2 / 81

De københavnske boligtypers
udvikling
Af arkitekt, professor Kay Fisker
Paa kunstakademiets arkitekturskole er i løbet a f de sidste par
aar til studieformaal foretaget en del undersøgelser over type­
dannelsen indenfor boligbyggeriet; for de ældre perioders vedkom­
mende er disse undersøgelser foretaget som led i opmaalings-
studiet under ledelse a f professor K. Gottlob, for det nyere b yg ­
geris vedkommende som led i studiet a f boligbyggeri og under
min ledelse, bistaaet a f lærerne i husbygning i arkitekturskolens
3. klasse, Palle Suenson og Eske Kristensen.
En del a f disse undersøgelser, der oprindelig kun er udført som
selvstændige studiearbejder, har vi ment ved en bearbejdelse og
supplering kunde blive a f interesse for fagkredse udenfor aka­
demiet, og jeg har derefter samlet 4 undersøgelser hver udført a f
studiehold paa 5 til 10 studerende og behandlende perioderne
fra 1856 til 1900, 1900 til 1914, 1914 til 1928 og 1928 til 1936,
idet hver a f disse perioder danner et afsluttet hele i det køben­
havnske boligbyggeris historie, hver for sig med et karakteristisk
særpræg og samtidig indbyrdes meget forskellige.
1856 er valgt som udgangspunkt for de fire hovedgrupper, fordi
København i det aar fik sin første egentlige byggelov. Med hen­
syn til delingerne vil det kunne indvendes, at den første periode
i realiteten først sluttede med byggekrakket i 1908, og at den
næste periode i virkeligheden strakte sig helt til 1916. Ikke desto-
mindre har vi ment det naturligst at bibeholde ovennævnte op­
deling.
Undersøgelserne omfatter kun etagelejligheder og kun smaa boli­
ger, grænsen er sat ved 3 værelser med kammer og kun undtagel­
sesvis er medtaget typer over 2 værelser med kammer.
For det ældre byggeris vedkommende er kun københavnske og
kun udførte typer medtaget, for statsboligfondsperioden og det
nyeste byggeris vedkommende er i ganske enkelte tilfælde til
belysning a f typedannelsen medtaget udenlandske typer, ligesom
a f samme grund ogsaa enkelte ikke udførte typer er medtaget.
Ved undersøgelserne for de ældre perioders vedkommende har
fremgangsmaaden været den, at man efter en orientering i byens
topografi og økonomiske historie har lokaliseret forskellige tids­
rums boligtyper til bestemte kvarterer og derefter, paa grundlag
a f kommunens karréplaner, i disse kvarterer udvalgt bebyggelses­
former, som maatte anses for typiske, idet dog ved udvælgelsen
hjørnehuse med deres oftest uregelmæssige og lidet typiske bolig­
former er undgaaet.
De paagældende bebyggelser er derefter blevet opmaalt eller
kopieret i bygningskommissionens arkiv eller kunstakademiets stu­
diearkiv og ved eftersyn paa stedet er undersøgt om de udførte
bebyggelser svarer til de kopierede tegninger, endvidere er be­
byggelserne fotograferet, og der er noteret særlige ejendomme­
ligheder.
1
8 9 5 5 2