7 / 81
Københavnske bo lig type r f ra 1856 til 1914
En undersøgelse af Poul Kjærgåard, Sven Dahlstrøm,
Stig Svanholt og Niels Schou
I begyndelsen a f i8ootallet var byen efter en straalende opgangs
periode kommet i vanskeligheder.
Den store brand i 1795 og bombardementet 1807 havde lagt
en mængde huse i aske. Pengene tabte deres værdi ved stats
bankerotten 1813, og ved Norges løsrivelse mistede København
et stort handelsopland. Øresundstolden trak handelen bort fra
byen, det var billigere at indføre varerne via Hamburg, hvor en
væsentlig del a f mellemhandleravancen blev.
Byen blev under disse vanskelige forhold tvunget ind i en lang
varig stagnationsperiode, og først i 30erne begyndte virkningerne
deraf at fortage sig. København blev nu oplagsplads og udskib
ningssted for det a f landboreformerne styrkede landbrugs produk
ter, og efter opgøret med Slesvig-Holsten i treaarskrigen lukkede
landet næsten helt for importen fra Hamburg. Handelen paa
København tog atter fart, og handelsstanden, som i særlig grad
var slaaet ned i de vanskelige aar, stod foran en ny opgangs
periode.
Denne fremgang for handelen fulgtes a f et tilsvarende opsving
for industrien. En lang række tekniske fremskridt, hvoriblandt
udnyttelsen a f dampmaskinen som drivkraft maa regnes for det
vigtigste, havde sat udviklingen igang.
Industriens opblomstring skyldtes i ikke ringe grad den i 40erne
stiftede initiativrige industriforening, der under haandværkerstan-
dens protest opmuntrede borgerne til industriel foretagsomhed.
Disse bestræbelser begunstigedes a f gode financieringsmuligheder,
idet aktieselskabssystemet paa denne tid blev almindeligt, og det
hastigt voksende jernbanenet mangedoblede afsætningsmulig
hederne. Allerede existerende industriforetagender rationalise
redes og mange nye selskaber stiftedes, hvoraf flere fik varig
betydning, f. eks. Burmeister & Wains maskin- og skibsbyggeri og
Carlsberg bryggerierne.
Den selvbevidste og foretagsomme borgerstand saa det nu som
sin opgave at skaffe sig en politisk position, der svarede til dens
betydelige økonomiske magtstilling, og efterhaanden lykkedes det
ogsaa at faa bugt med enevælden.
V ed en kommunallov a f 1840 fik borgerne delvis indflydelse paa
byens styre, i grundloven a f 1849 blev der givet tilsagn om fuld
stændigt selvstyre, og endelig i 1857 indfriedes dette løfte ved en
ny kommunallov. Samme aar ophævedes Øresundstolden, og den
gamle torve- og laugstvang afløstes a f loven om næringsfrihed til
stor gavn for den voksende handel og industri.
Med alle disse fremskridt var forudsætningerne skabt for byens
forvandling fra kongelig embeds- og militærby til borgerligt regeret
handels- og industriby.
De mange nydannede foretagender kaldte en mængde arbejds
kraft til byen, og indbyggertallet voksede med rivende hast.
Denne store invasion var byen imidlertid meget daarligt istand
Befolkningstallet i København fra 1800— 1930
6