10 / 81
I andre tilfælde lader man loven ske fyldest ved at skaffe lejlig
hederne adgang til den anden trappe gennem en forbindelses
gang. Denne fremgangsmaade er især økonomisk fordelagtig ved
smaa lejligheder, ved større typer (ex. I 2) skulde man synes, at den
i dette tilfælde lige saa billige ordning med hoved- og køkken
trappe havde været at foretrække.
Typen med forbindelsesgang mellem 2-værclseslcjligheder, hvor
ved der faktisk spares 2 trapper, har været uhyre almindelig.
(Eks. I4, I 5 og
16
).
A t den imidlertid i brugsmæssig henseende har store mangler
forstaas, naar man tænker paa, at en lejlighed har rum paa begge
sider a f korridoren, der tjener som forbindelsesgang. I mange til
fælde har man da ogsaa spærret gennemgangen mellem de 2 lej
ligheder og laast døren til trappen, saa at man faktisk havde
almindelige 2-værelses lejligheder med adgang til kun een trappe,
altsaa i strid med loven.
Interessant er en ansøgning a f 1897 til bygningskommissionen
angaaende en saadan lovovertrædelse, som er blevet opdaget a f
politiet, den lyder i uddrag:
„S iden der i Saxogade er etableret det a f ,,Frelsens Hær“ op
rettede natteherberge for hj emløse personer, ere beboerne a f de
tilstødende ejendomme udsatte for jevnligen ved nattetid at træffe
vagabonder liggende og sove i korridoren mellem trapperne,
hvad der er til stor gene. K an dørene imidlertid tillades luk
kede, er dette uvæsen forpurretcc.
Fra den korte forbindelsesgang er springet ikke langt til det
konsekvente korridorsystem, som vi har det i typerne Is, I g og I I0.
V ed disse ligger lejlighedernes værelser i forlængelse a f hinanden
ved den lange gang. Brugsmæssigt er typen bedre end den fore-
gaaende, idet lejlighedernes rum staar i forbindelse med hin
anden uden passage over gangen. T il gengæld er lejlighederne
meget smaa og tit uden forstue, og de ofte mere end 30 m lange,
knap 1 m brede gange er hverken direkte belyst eller ventileret.
Et mere humant og ret almindeligt trappesystem er 2 overfor
hinanden liggende trapper uden skillerum imellem, blot med en
vis, formodentlig lovbestemt, indbyrdes afstand paa 9 alen.
(Eks. I 6,
1
12 og I l6).
Jævnsides med den stærke udvikling i typedannelsen for de enkelte
lejligheder følger en ændring i bebyggelsesmaaden for de samlede
ejendomme.
Ved de ældste huse udenfor voldene er bebyggelsen den paa den
tid traditionelle med en fløj parallel med’gaden i grundens bredde,
en port fører ind til gaarden, hvor der ofte er opført en lav stald
eller værkstedsbygning. (Eks. i^ .
Paa et senere tidspunkt, da gaderne (uden tvivl a f økonomiske
grunde) udlagdes med større afstand, og grundene som følge
deraf fik en betydelig dybde, kunde de ikke. udnyttes med til
strækkelig fordel ved en saadan enkelt gadebygning.
Nye former for bebyggelse bliver derefter almindelige. Den mest
nærliggende type er flere bag hinanden liggende parallele huse.
Medens tidligere mellem- og baghuse i almindelighed først var
bygget længe efter forhuset (Adelgade-Borgergade), byggede man
nu alle bygninger paa een gang. Et grelt exempel er I 5, tre nøjagtig
9