Denne udvikling har ingenlunde fulgt en jæ vn t stigende kurve.
Et højdepunkt betegner perioden 1918
—
26, da en stor bygnings
mæssig udvidelse fandt sted, men en lang årrække derefter skred
udviklingen kun langsomt frem , og først efterkrigsårene ændrede
billedet. Det gjaldt da genopbygning og øget produktion, og der
var voksende forståelse hos de bevilgende myndigheder a f den
videnskabelige forsknings og den højere undervisnings betydning
i denne henseende. Denne forståelse er kommet Højskolen tilgode,
og selv om meget endnu står tilbage, fortjener det at anføres, at
dens laboratorier er blevet bedre udstyret med moderne instru
menter, at dens videnskabelige medarbejderstab er blevet stærkt
forøget, og at dens forskningsmæssige betingelser i det hele er
væsentlig forbedret. Alligevel er den endnu hæmmet stærkt i sin
frie udfoldelse af en pladsmangel, som dag for dag føles mere
snærende. Dens jubilæumsønske fremfor noget andet er derfor, at
den snart må se planerne for en rationel udvidelse og fornyelse
etapevis virkeliggjort.
Højskolen skabtes i en tid med rige muligheder. Den fejrer sin
100-årsdag i en tid, hvor man end ikke øjner mulighedernes
grænse. Gid den må få sådanne ydre betingelser og altid eje så
danne indre kræfter, at den som jordbrugets frie tjener må kunne
yde sit bidrag til disse muligheders udnyttelse og dermed til et
rigere Danmark.
N. T h o r k il- ] e n s e n .