DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

mand han var, havde han tillige et åbent blik for en sådan skoles

nationale og økonomiske betydning, thi, som han siger et andet

sted: „Et Lands Velfærd bestaar fornemmeligen udi Jordens

Drift*.

Tanken om et landbrugs- og forstinstitut i Sorø spøgte i ca. 100

år, men blev aldrig ført ud i livet. Den tog fra tid til anden form

af mer eller mindre konkrete forslag, men tiden var ikke gunstig

for deres realisation. Krig, landetab, dyrtid, statsbankerot og land

brugskriser lagde sig stedse hindrende i vejen. Et første forsøg

blev gjort i året 1830 med indretning af et landbrugsakademi efter

tysk mønster på Mørupgaard under Sorø Akademi, men resultatet

stod ikke mål med forventningerne, og skolen blev lukket efter 3

års forløb af mangel på fornøden tilslutning.

Senere opstod der visse uoverensstemmelser mellem Christian

V III og universitetskommissionen om Sorø Akademis fremtidige

anvendelse. Kommissionen udtalte sig mod at vedligeholde og

reorganisere akademiet, men kongen pålagde den, vistnok under

påvirkning af N. F. S. Grundtvig, at udarbejde et forslag til en

højere læreanstalt „for realvidenskaberne“ på meget bredt grund

lag, en læreanstalt, hvor der foruden i praktisk land- og skovbrug

skulle undervises i næsten alt muligt såsom dansk sprog og littera

tur, tysk, fransk, engelsk, historie, fysik, matematik, kemi, religion

og moral samt, som valgfri fag, i latin og græsk.

Planerne om denne „Skole i Soer“ vakte opstandelse og mødte

megen modstand i lærde kredse, hvor man anså den for et bevidst

forsøg på at forfladige den højere undervisning og undergrave

respekten for universitetsuddannelsen. Sagen blev genstand for

kommissionsbehandling med det resultat, at man fandt omkost

ningerne ved dens gennemførelse afskrækkende. Den daværende

amtmand i Sorø, lensgreve F. M. Knuth, der tillige var medlem af

universitetskommissionen, gik dog kraftigt ind for Sorø-planen og

ytrede ligesom Grundtvig og Holberg mistillid til tidens alminde

lige form for højere undervisning og lod udarbejde planer og for

slag til realhøjskolens undervisning i landøkonomi. En sådan

undervisning skulle efter forslaget strække sig over 2 år og gik i

flere henseender betydeligt videre end den, der senere fremgik som

resultat af loven fra 1856.