dre krav om eksakt viden end om åndsudvikling og modenhed,
men samtidig erkendes det, at dygtige forstudier „i een eller anden
Retning“ er nødvendige. Disse forstudier kan, hedder det videre,
i omfang passende sidestilles med dem, der fører til Universitetets
præliminæreksamen og til eksamen ved landets bedste realskoler.
Bevis for disse eksaminer bør derfor give adgang til studiet ved
den nye højskole.
Det anbefales derudover at give forvalter- og bondehøjskolerne
ret til at dimittere til Højskolen, „naar de ledes efter en saadan
Plan og med saa megen Dygtighed, at de unge Mennesker, som
ere dem betroede, erholde en virkelig Aandsudvikling ved at gjen-
nemgaae deres Cursus“. Grænserne for denne åndsudvikling af
stikkes ikke, hvad vel også ville have været vanskeligt, men be
stemmelsen om at give „manden fra ploven“ adgang til den højere
landbrugsundervisning blot efter et ophold på en skole for prak
tiske færdigheder fremhæves som særlig vigtig, fordi den vil
„styrke hele Landets agronomiske Underviisningsapparat“ samt
„opmuntre de underordnede landøkonomiske Læreanstalter til
forøget Anstrengelse og Virksomhed “.
Der tilrådes i betænkningen oprettelse af et statsstipendiefond,
hvis midler skolens undervisningsråd skal fordele blandt træn
gende elever, som „tillige ere i Besiddelse af fortrinlig Flid og
Dygtighed“. Stipendierne kan ordinært først uddeles, når eleverne
ved nogle måneders ophold på Højskolen har lagt disse egenskaber
for dagen. Uformuende unge mænd fra forvalter- og bondehøj
skoler bør dog undtages fra denne regel og straks kunne modtage
stipendier alene på anbefaling af vedkommende skoles bestyrer,
„saafremt denne er en paalidelig M and“.
Om eksamen ved den nye skole udtales det, at den naturligvis
må afholdes særskilt for hver studieretning. Eksamenskravene bør
for veterinærer være de samme som hidtil. For landinspektører til
rådes det foruden i de egentlige landmålingsfag at kræve aflagt
prøver i fagene kemi, botanik og fysik med meteorologi, selv om
resultaterne ikke bør tillægges afgørende betydning for udfaldet
af eksamen.
18