22 / 363
For den nye landbrugseksamen bør gælde som hovedprincip,
at den ikke gøres vanskeligere end højst nødvendigt for ikke at
skræmme eleverne bort, da prøven „jo ikke sikrer dem Adgang til
nogen bestemt Stilling i Samfundet Berettigelsen af dette princip
er ikke umiddelbart indlysende set med nutidige øjne, men motivet
til dets formulering har sikkert været ønsket om hurtigst muligt at
få etableret en hårdt tiltrængt teoretisk undervisning i landbrugs-
fagene, og at denne undervisning straks fra begyndelsen blev søgt
af flest muligt.
Betænkningen var ledsaget af en række bilag, deriblandt teg
ninger og beregninger over omkostninger såvel ved ombygning og
udvidelse af den gamle veterinærskole til en landbohøjskole som
ved opførelse af en helt ny „Veterinair- og Landbohøjskole belig
gende i Kjøbenhavns O m e g n B e g g e planer var udarbejdet af
arkitekt J. D. Herholdt. De samlede udgifter til opførelse af en
sådan ny skole ansloges til 154.864 rigsdaler og 8 skilling, en sum
der i dag vel knap kunne dække arkitekthonoraret til et bygge
arbejde af samme omfang.
Kommissionen afslutter betænkningen med et udkast i 11 para
graffer til de bestemmelser, som det efter dens mening ville være
rigtigt eller nødvendigt at søge bekræftet ved en lov. Udkastet
blev næsten uændret fremsat som lovforslag i folketinget den 11.
december 1855. Det mødte modstand fra forskellige sider og gav
anledning til en livlig debat, og herunder blev den gamle tanke
om at flytte Højskolen helt ud på landet ventileret af Hasle.
Grundtvig talte for at indføre historie som lærefag ved Højskolen
og benyttede lejligheden til at kritisere eksamensvæsen eller
-uvæsen i sin helhed. En landbohøjskole burde efter hans mening
slet ikke indrettes med eksamen for øje. Tscherning udtalte, at
skulle en landbohøjskole i det hele taget oprettes, så burde det ske
på privat initiativ, eventuelt med statsstøtte, og føjede til, at det
solideste grundlag for næringslivets udvikling var flid og nø j
somhed.
Han blev på dette punkt imødegået af kaptajn, brygger Carl
Jacobsen, som hævdede, at grundig videnskabelig uddannelse må
anses for nødvendig indenfor så at sige alle grene af næringslivet,
samt at afdelingen for landbrug på den nye højskole ville få en
19