24 / 363
sted den 24. august 1858 i nærværelse af Hans Majestæt Kong
Frederik VII, arveprinsen, ministrene, en række højtstående
embedsmænd samt mange videnskabsmænd og landmænd. Ind
vielsestalen holdtes af Højskolens direktør, professor Fenger, som
udtalte, at Højskolen ikke alene skulle meddele, men også selv
udvikle de videnskaber, som den var kaldet til at dyrke. Kongen
var under højtideligheden placeret i en til lejligheden anskaffet
lav, rummelig lænestol tegnet af Højskolens arkitekt, M. G. B.
Bindesbøll. Dette fornemme inventar eksisterer stadig og har gen
nem årene tjent som siddeplads for landets skiftende monarker,
når de ved festlige lejligheder har beæret skolen med deres besøg.
Vækst og udvidelser. Undervisningen
Landbohøjskolen, der snart blev den gængse betegnelse for den
nye undervisningsanstalt, er i de forløbne hundrede år vokset
stærkt. Nye discipliner er taget op på dens undervisningsplan.
Antallet af studerende er stadig vokset, og omfanget af de enkelte
fag øget i takt med videnskabens udvikling, således at gentagne,
omfattende udvidelser af lærerpersonalet har været nødvendige.
Nye bygninger har måttet opføres, og Højskolens ydre i dag har
så at sige intet tilfælles med Bindesbølls smukke, harmoniske byg
ningskompleks, der af hans samtidige karakteriseredes som et
arkitektonisk mesterværk.
Begyndelsen til udvidelsen blev gjort den 11. februar 1863 i
form af et tillæg til loven af 8. marts 1856. Det bestemmes deri,
at der for fremtiden også skal undervises i økonomisk havebrug
ved Højskolen, samt at forstvidenskab kan optages blandt under
visningsfagene, „naar det kan ske uden Udgift for Kongeriget“.
Det nævntes allerede i kommissionsbetænkningen af 1855, at
undervisning i økonomisk havebrug og forstvidenskab antagelig
med fordel kunne henlægges til den påtænkte veterinær- og land
bohøjskole, men bestemmelser derom kom af forskellige grunde,
bl. a. modstand fra forstmændenes side, ikke ind i lovforslaget.
Nogen egentlig teoretisk undervisning i havebrugsfagene gaves
21