16 / 363
Forslagene blev — væsentlig på foranledning af ministrene
Monrad og Madvig — skrinlagte som følge af den spændte politi
ske situation omkring 1848, og så var man lige vidt. Sagen var
dog ikke dermed bragt ud af verden, ønsket om en tilfredsstillende
teoretisk uddannelse med henblik på at gavne vort lands hoved
erhverv var så udbredt i befolkningen, at det ikke lod sig standse
ved ministerielle magtbud.
Sorø-planerne havde dengang allerede været ført frem og drøf
tet på stænder- og landmandsforsamlingerne og var dér blevet
kraftigt anbefalet. Monrad, der som kultusminister først havde
standset dem, opfordrede nu, velsagtens af hensyn til folkestem
ningen, bestyrelsen for Den polytekniske Læreanstalt til at frem
sætte forslag om en udvidet undervisningsplan, hvori der også
toges hensyn til landbrugets ønsker og interesser. Sidst på året 1848
fik han forslaget i hænde. Det tog sigte på uddannelse af såvel
civilingeniører som agerbrugere, og uddannelsen tænktes for land
brugsstudiets vedkommende at skulle vare i 2
V
2
år.
Straks efter gik martsministeriet af, og Monrads efterfølger,
filologen Madvig, der også havde været modstander af Sorø-sko-
len, fik forslaget ændret og reduceret, så det skrumpede ind til et
særligt kursus i landøkonomi, der skulle afholdes på Den polytek
niske Læreanstalt og blot strække sig over 2 semestre med 4—5
ugentlige forelæsninger. De til formålet nødvendige pengemidler
skulle udredes af Sorø Akademi, og en foreløbig lærer, B. S. Jø r
gensen, ansattes fra 1849 til 1. marts 1850 til at bestride under
visningen i de landøkonomiske fag. Dermed påbegyndtes, man tør
vel sige under beskedne former, den første egentlige teoretiske
landbrugsundervisning i Danmark, men samtidig gik der skred i
begivenhederne omkring denne vigtige sag.
En ny tidsalder havde holdt sit indtog. Teknikken befandt sig i
en rivende udvikling, og derfor toges planerne for hele den højere
tekniske undervisning her i landet op til revision. Der nedsattes
som vanligt i slige tilfælde en kommission, der afgav betænkning
i foråret 1852. Der stilledes heri to forskellige forslag. Det ene gik
ud på oprettelse af en industriskole samt en teknisk højskole, hvor
der foruden civilingeniører skulle uddannes kemikere, landmænd,
landinspektører og farmaceuter. I det andet foresloges etablering
13