14 / 363
D EN KGL. V E T ER INÆ R - OG LANDBOHØ JSKO LE
G ENN EM H U N D R ED E ÅR
Omkring Højskolens oprettelse
H
ø jsk o l e n s
å r l ig e
fest fejres til minde om dagen for dens egent
lige tilblivelse den 8. marts 1856; thi på denne dag trådte en „Lov
om Oprettelse af en Veterinair- og Landbohøj skole “ i kraft. En
veterinærskole havde vi dengang haft i over 80 år, men nu blev
det lovfæstet, at undervisningen i veterinær-, landmålings- og
landbrugsfagene fremtidig skulle samles og foregå i en enkelt
statsinstitution, den, som nu har bestået i hundrede år.
Indlednings- og formålsparagraffen i nævnte lov havde føl
gende ordlyd: „Under Navn af den kongelige Veterinair- og
Landbohøjskole oprettes en Læreanstalt, som skal meddele en
højere Undervisning for Dyrlæger, Landmænd og Landinspek-
teurer. Til den henlægges hele den Undervisning, som hidtil er
meddelt af den kongelige Veterinairskole i Kjøbenhavn, de for
Landmænd ved Den polytekniske Læreanstalt hidtil holdte Fore
læsninger og den Undervisning, som nu af det Offentlige medde
les Landinspekteurer“. Dermed var det første afgørende skridt
taget til etablering af en alsidig teoretisk undervisning med hen
blik på at gavne og udvikle vort lands bærende erhverv: land
bruget.
Tanken derom var ingenlunde ny. Man havde allerede længe
syslet med planer om oprettelse af et forst- og landbrugsakademi,
og universitetskommissionen havde draget dem frem i forbindelse
med en reorganisering af Sorø Akademi omkring år 1800. Selve
ste Ludvig Holberg siges at have været stærkt interesseret i sagen,
idet han mente, at et sådant institut kanske kunne blive en gavnlig
modvægt til datidens efter hans opfattelse alt for højlærde og
virkelighedsfjerne universitetsundervisning. Sin mening derom
har han et sted udtrykt med følgende ord: „Hvis Agerdyrknings-
kundskab blev til et academisk Studium, vilde efter mine Tanker
de 9 Musæ ingen Fortrydelse bære derover “. Som den realiteternes
11