GeorgBrandes

med forbitret Modstand, betragtedes som radikal Nedbryder af na

tionale Værdier, der medførte jød isk Indtrængen i nordisk Kultur,

saa slog Brandes om til den modsatte Yderlighed: fra naiv Opti

misme og Godtroenhed til ligesaa naiv Menneskeforagt og Pessi

misme. Derimod sprang han Mellemleddet: Selvforstaaelsen, Selv

kritikken over — og det var antagelig dette, der mere end noget

andet bidrog til at skille ham fra besindige og selvoptagne Lands

mænd.«

Og Skildringen slutter:

»Man kan have aabent Ø je for visse Svagheder i hans Karak

ter, man kan paa mange Punkter have en Mening, der afviger fra

hans, men man kan ikke frakende Georg Brandes den dybe Alvor,

den ægte og ærlig mente Patos, der hviler over hans Livsgerning.«1)

Stammefrænders Bedømmelse af Georg Brandes’ Indsats bør heller

ikke forbigaas. Saaledes giver Forfatteren Henri Nathansen i sit Por

træt af Brandes et interessant Bidrag, selv om det i første Række sø

ger at belyse Personligheden gennem dens Forbindelse med

jød isk

tur; og de modsigende og modstridende Træk søger han derpaa at

samle til et Helhedsbillede »ikke blot af Brandes’ aandelige, men af

hans sjælelige Fysiognomi, saaledes som det traadte mig i Møde, util

sløret og upaataget i Ly af det Venskabsforhold, hvori han udløste sit

inderste Indre og viste sit dobbelte Ansigt i eet.«

Brandes holdt ikke af, at hans jød iske Afstamning absolut skulde

spille ind ved Omtale eller Vurdering af hans Gerning. Men selve Race-

spørgsmaalet har naturligvis optaget ham i hans Kamp for de under

trykte Folks Frigørelse og i hans Modstand mod Nationalisme.

Paa Bogserien »Frem«s Omslag »V or Jord« skrev han d. 1. Okto

ber 1899 en Artikel om »Dreyfus og Jødehadet«; heri gennemgaar

Brandes de tre Hovedkilder til dette Had: Religionshadet, Racehadet

og Hadet til de i Livskampen i visse Maader stærkere rustede. Efter at

have begrundet det første skriver han bl. a.:

» I dette Aarhundrede er Racehadet stærkere end Religionsha

det, som er aftaget med den aftagende Tro. Racehadet er evigt

1) jvf. et Brev fra Jul. Lange, optaget i Bogen om ham (Saml. Skr. XIV, S.

524): »En af Grundmodsætningerne mellem dig og mig bestaar deri, at

min Indignation har vendt sig imod mig selv (hvis deri skulde ligge no

get Rigtigt, saa beror det til min Skam derpaa, at min Indignation mod

mig selv har været i en skrækkelig Grad berettiget) og at din Indignation

har vendt sig imod Verden ...«