Det siger sig selv, at et saadant Forhold godt kunde give Anled
ning til visse Gnidninger mellem Ledelsen og Arbejderne baade
ved Generalforsamlingerne og i det daglige Liv. Man har jo før
set, at enkelte Arbejdergrupper ved meningsløse Fordringer,
som ikke stilledes til private Arbejdsgivere, har vanskeliggjort
Ledelsen af Arbejderforetagender. For »Enigheden«s Vedkom
mende kan noget saadant ikke siges at have været Tilfældet.
Der har som i enhver Virksomhed været Uoverensstemmelser.
Der har været Kritik, til Tider stærk Kritik paa Generalforsam
lingerne. Men det har ordnet sig altsammen. Det er ligesom de
skiftende Arbejdere i Aarenes Løb har haft Følelsen af deres
Ansvar baade overfor Selskabet, »deres eget Selskab«, og over
for den forbrugende Befolkning.
Naar det er lykkedes at skabe et saa godt Forhold, skyldes det
vel i første Række, at »Enigheden«s Virksomhed sikkert er en
af Byens bedste Arbejdspladser. Man ser det bedst deraf, at
Arbejderne bliver længe paa Virksomheden. Det hører til Sjæl
denhederne, at en Mand er utilfreds og forlader Arbejdet, og
ligeledes er det en Undtagelse, at en af Personalet afskediges
paa Grund af Efterladenhed og Forsømmelse. Der er ved Jubi
læet ikke færre end 142, der har arbejdet paa »Enigheden« 25
Aar og derover.
Virksomheden har for Tiden fra Direktør til den yngste Mælke
assistent et Personale, der ialt tæller 701 Personer, deraf er 106
Kvinder. I Aaret 1945 udbetaltes 4,2 Mill. Kr. i Arbejdsløn.
Det er meget store Tal. Da Selskabet begyndte, var Lønnings
kontoen det første Aar 1898 kun 108.600 Kr.
»Enigheden«s Bestræbelser for at skabe gode Forhold for Per
sonalet viser sig paa mange Maader. Et oprettet Hjælpefond
for Selskabets Arbejdere og Funktionærer raader over Præfe
renceaktier i Selskabet til et Beløb af Kr. 133.000, og Udbyttet
af disse Aktier anvendes til at yde en ekstra Hjælp til de af
36




