hyppigt. Alt dette forøgede Arbejdet og Vanskelighederne i
de Virksomheder, som skulde administrere dem.
Men »Enigheden« kom, trods alt, nogenlunde godt igennem
Aarene, og Selskabets Ledelse øvede ved Forhandlinger med
Myndighederne en meget stor Indsats, og medens de private
Selskaber ofte saa mere paa deres private Interesser, skal det
siges, at »Enigheden« aldrig snæversynet skelede til sin egen
Økonomi, men klart stillede sig paa Samfundets og Forbruger
nes Side. — Efter Krigen kom den egentlige stærke Prisstig
ningsperiode og den økonomiske Usikkerhed, som mange store
og smaa Virksomheder bukkede under for. Netop 25 Aars Jubi
læet fejredes samme Aar, som Landmandsbankens Kæmpekrak
skabte dyb Bekymring over det ganske Land. Det var paa
denne Baggrund ikke saa lidt af en Bedrift, at »Enigheden«
kunde indlede sin anden 25 Aars-Periode med Købet af den
store Herregaard, Lautrupgaard. Maaske var Prisen, der var
relativt lille, ogsaa et Resultat af den almindelige Depres
sion, men det føltes alligevel som noget stort og løfterigt for
Fremtiden, at samtidig med, at store kapitalistiske Virksom
heder gik under, delvis paa Grund af Svindel og slet Ledelse,
gjorde Arbejdernes kooperative Mejeri et mægtigt Fremstød.
★
I enhver Virksomheds Historie er Starten, Stifterne og de før
ste Aars Kamp for at vinde Fodfæste altid de interessanteste.
»Enigheden«s Historie adskiller sig ikke fra denne Regel. Efter
at Virksomheden ved 25 Aars Jubilæet stod som en stærkt kon
solideret, yderst velledet Virksomhed, blev de efterfølgende
Aar til Trivialitet præget af den almindelige Fremgang, som
nedfældede sig i nye Bygninger, nye Anlæg og Anvendelsen af
mere moderne Metoder til Produkternes Behandling.
32




