30 / 167
i en Frysning af Mælken og Pasteurisering umiddelbart efter
Malkningen, hvorved dens Velsmag bevaredes flere Dage. Man
havde imidlertid store Vanskeligheder ved at komme ind paa
Markedet, d. v. s. ud hos Detailhandelen. Mælkecompagniets
Financier var Vekselerer
Rubin
af det gamle Vekselererfirma,
og han sammen med Lyngsie saa her en Chance for ved et Sam
arbejde med Enigheden at hjælpe begge Firmaer. Som Lyngsie
udtrykte det: Vi har Kunderne, De har Pengene!
»Enigheden«s Lokaler var ogsaa straks fra Starten for smaa.
Udvidelsesmuligheder var der ikke paa Falkoner Allé. Større
Lokaler maatte skaffes. Saa opsatte man en Kontrakt, hvis
Hovedpunkter var: »Enigheden« skulde købe sin Mælk fra Det
danske Mælkecompagni. Dette skulde laane Enigheden 100.000
Kr. og indrette nye Lokaler i Forbindelse med D. M. C.s Virk
somhed paa Solbjergvej. Kontrakten skulde gælde i 10 Aar.
Uden Gnidninger blev Samarbejdet ikke, men Kontrakten inde
holdt Bestemmelser om Voldgift, til hvilken Konfliktstoffet
skulde henvises. Trods disse Gnidninger gik Samarbejdet allige
vel gennem de 10 Aar. Derimod blev Kontrakten Genstand for
en voldsom Kritik indadtil inden for Arbejderkredse, som holdt
sig i Aarevis. Lyngsie havde solgt »Enigheden« til det stor
kapitalistiske Selskab, hed det. Og Insinuanterne spurgte, hvad
han havde faaet for det. Det var meget skarpe Angreb. Der var
ogsaa blandt Arbejdsmændene Folk, som gerne benyttede Lej
ligheden til at ramme Lyngsie.
Men han klarede ogsaa dette Skær, og efterhaanden stilnede
Angrebene af. Han benyttede »Enigheden«s 25 Aars Festskrift
til at aftrykke Kontrakten i sin fulde Ordlyd, og den viste i
enhver Henseende Angrebenes fuldstændig uberettigede Ka
rakter. Nu ved 50 Aars Jubilæet kan man mere uhildet end den
Gang se Betydningen af dette Samarbejde. Det kan vistnok
være tvivlsomt, om »Enigheden« staaende alene og uden nød
28