28 / 167
Salget gik godt, ja i Virkeligheden glimrende. De gamle Kun
der strømmede i Tusindtal tilbage til de gamle Kuske. Saadan
set var Sukces’en aabenbar.
Men med Kapitalen gik det ikke saa godt. Etableringsomkost
ningerne havde været meget store, og da det nye Selskab i
Begyndelsen ikke havde haft andet end Inkassationen af de
ugentlige 25-Ører, maatte man se sig om efter andre Udveje.
Med Interimsbeviser havde man ialt kort efter Starten skaffet
ca. 30.000 Kr., en latterlig lille Kapital for et Foretagende, der
allerede det første Aar havde en Omsætning paa mere end
*/2
Million Kr. Veksler var en af disse Udveje, desværre altid
en kortfristet, dyr og farlig Udvej. Men den maatte benyttes
i vid Udstrækning.
Det var særlig Lyngsie, der som Formand for Selskabet havde
disse økonomiske Bekymringer. Han brød sin Hjerne med alle
Problemerne og var vistnok mange Gange ved at give op. Men
saa fik han en uventet pludselig Hjælp.
Lyngsie var i de Aar paa Vej til at blive en stor Mand i dansk
Offentlighed. Rigtignok var han en af Arbejderbevægelsens
mest hadede Mænd. Hadet af de gamle, reaktionære Arbejds
givere, der med særlig Ængstelse, ja Forbandelse fulgte hans
Bestræbelser for at organisere femte Stand. Man kunde endda
og maatte finde sig i, at de faglærte, Haandværkerne, organi
serede sig. Men Arbejdsmændene, det var dog for galt. Han var
ogsaa hadet af Landbrugets store Folk, som udmærket kunde
se, at en skønne Dag kom Turen til dem, den Dag, hvor ogsaa
Landbrugets ufaglærte Arbejdskraft organiserede sig.
Men samtidig med, at han var hadet, havde han skabt sig et
Navn i Offentligheden. Man anerkendte langt uden for Arbej
dernes Kreds, at det var et Kulturarbejde af den største Værdi
for hele Samfundet, om det kunde lykkes at løfte de nederste
Lag, Arbejdsmændene, op til en menneskeværdig Tilværelse.
26