tørftig Kapital kunde have klaret det første Tiaar under en
voldsom Konkurrence med kapitalstærke Selskaber, som f.Eks.
ved en Prisnedsættelse vilde have kunnet klemme Livet af
dette Arbejderforetagende. Det indsaa Lyngsie.
Derfor allierede han sig med D.M. C. og reddede derved »Enig
heden«. Han gav det den Ro, den Tryghed og den økonomiske
Sikkerhed, hvorved det kunde konsolidere sig og udvikle sig til
en sund og velfunderet Virksomhed med rige Fremtidsmulig
heder. Da de 10 Aar var gaaet, i 1908, var Lokalerne paa Sol-
bjergvej ogsaa blevet for smaa. »Enigheden« købte det nuvæ
rende Areal ved Lygten og flyttede derud, hvor der endnu er
store Udvidelsesmuligheder. Samarbejdet fortsatte nogle Aar,
men inden første Verdenskrigs Udbrud var »Enigheden« helt
selvstændig med egne Leverandører og alt, hvad dermed følger.
*
V ar
»Enigheden« saaledes kommet ind i rolige Forhold, hvad
Økonomien angik, var der dog absolut langt fra Ro paa øvrige
Omraader. Den første Forretningsfører var
L. Kliiwer,
en flink
og solid Forretningsmand. Han var en ældre Mand, og det møj
sommelige Arbejde med at drive en ny Virksomhed frem, en
Virksomhed, som oven i Købet var ude i stærke Storme, sled
paa ham. I Løbet af 2
y2
Aar var han træt og bad om at maatte
fratræde. Bestyrelsen engagerede derefter som Leder en ny
Mand,
W. Grumstrup.
Han var Fagmand, for saa vidt som han
var oplært i Mejerifaget og havde virket der i mange Aar. Han
aabenbarede ogsaa hurtigt betydelige administrative Evner og
fik sat Skik paa mange Ting, som det ofte kan knibe med i en
ny Virksomhed. Men han var meget selvstændig, for ikke at
sige despotisk. Han vilde regere, og han vilde ikke finde sig i,
at Bestyrelsen, som han ansaa for ganske ukyndig i Mejeri
anliggender, disponerede og tog Beslutninger for Selskabet.
29




