23 / 167
-A lN L E D N IN G E N
til »Enigheden«s Stiftelse var en Strejke. —
Dominerende i Byens Forsyning med Mælk var Aktieselskabet
»Københavns Mælkeforsyning«. Det var slet ikke noget daar-
ligt Selskab og havde egentlig fortjent en bedre Skæbne end
det fik. Dets Ledelse følte det som sin Opgave at gøre Mælken
bedre for Københavnerne. Deres Vej var at arbejde med Bøn
derne, d. v. s. Leverandørerne. Der gaar sære Frasagn om den
Kvalitet af Mælk, Københavns Befolkning fik. Nogen Over
drivelse er der vel deri. Men ogsaa nogen Sandhed. I hvert Fald
synes det rigtigt, at Københavns Politi en Overgang posterede
Betjente ved Damhussøen, Indkørselen til Byen, for at kon
trollere, at Mælkevognene ikke gjorde Holdt for at fylde Vand
i Mælken.
Men Vandiblandingen kunde jo ogsaa ske langt tidligere. Og
at sikre den bedste Mælk til Københavnerne var Københavns
Mælkeforsynings Opgave. Derfor forlangte man, at de Bønder,
der vilde levere Mælk til dette Selskab, skulde underkaste sig
en Kontrol. Deres Køer skulde være sunde, efterset af Dyr
læger, deres Mælk skulde være 1. Klasses og indeholde en
bestemt Fedtprocent, og Malkningen skulde foregaa under alle
Hensyn til Renligheden.
Leverandørerne var ikke just begejstrede, men indordnede sig
efterhaanden under Systemet. Og det maa betegnes som et
meget stort Fremskridt.
Paa andre Omraader var Selskabet imidlertid alt andet endmo
derne ledet. Det var udpræget konservative Mænd, der ledede
det. Dets Formand var Grosserer Busck, og Forretningsføreren,
der havde den daglige Ledelse, hed I. G. Smith. Om det var
bevidst kan vel ikke siges nu, men Ledelsen søgte at holde
Arbejderne i den for Datidens Forhold ret store Virksomhed
paa et meget forskelligt Lønniveau. Linien var den gamle: Del
og hersk. En Del af Kuskene havde ganske udmærkede Løn
21