25 / 167
Det var noget helt nyt, at ogsaa Drengene i en Virksomhed
gik med i en Strejke og skyldtes som saa meget andet Lyngsies
personlige Indgriben og hans Forudseenhed. Den Morgen, da
Kuskene nægtede at køre ud, indkaldte han dem til Møde i en
Restauration i Smallegade, »Gamle Kro«. Aftenen forud havde
han hos en af Kvarterets Bagere bestilt 500 Boller, og ligesom
han under den store Konflikt i 1925 inviterede alle de køben
havnske Arbejdsmænd paa Skovtur til Eremitagen, inviterede
han hin Morgen Kuske og Mælkedrenge paa Kaffe og varme
Boller i »Gamle Kro«.
Paa det Tidspunkt var det ikke saa vanskeligt at faa Strejke
brydere. Man indforskrev dem ude fra Landet; Forvaltere, Karle
og Bøndersønner fik simpelthen fra deres Husbond Besked om
at tage ind til Byen og køre Mælkevogn. Det gik ikke særlig
godt, og Kunderne, da ikke mindst i Arbejderkvartererne, holdt
med de Strejkende. Men det gik, og snart maatte de strejkende
Kuske, som kun fik 7 Kroner om Ugen i Strejkeunderstøttelse,
konstatere, at Strejken var tabt.
Det prisværdige var imidlertid, at de gav ikke op af den Grund.
Kunde de ikke vinde Strejken og genoptage Arbejdet paa
Københavns Mælkeforsyning, saa kunde de starte deres eget
Mejeri til Forsyning af de københavnske Arbejdere. Og det
skulde være et Mejeri endnu bedre end det gamle Firma, de
havde forladt. Mælken skulde være 1. Klasses og billig, man
skulde arbejde efter Tidens nyeste hygiejniske Krav, bl. a.
skulde Mælken tappes paa Flasker for at undgaa enhver Mulig
hed for Forurening under Transporten og ved Udleveringen.
Tanken blev fremsat for Lyngsie, der egentlig slet ikke havde
tænkt sig den Udgang og nærmest var betænkelig. Men de
arbejdsløse Kuske tog med Energi fat paa Sagen og udarbej
dede Planer og Overslag til Dannelse af et Selskab og Oprettelse
af en Virksomhed for Behandling af Mælken.
23