24 / 167
ninger og blev som Følge deraf brugt til at dæmpe Utilfreds
heden hos de daarligere lønnede. Dertil kom, at Behandlingen
ogsaa var meget militærisk. Københavns Mælkeforsynings Per
sonale skulde være
et Korps,
som skulde være Firmaets Skilt
ude i Byen, et Vidne om den Orden og Disciplin, der herskede.
Men Utilfredsheden voksede. Man saa jo, hvorledes Arbejderne
i andre Virksomheder dannede en Organisation, som i mange
Tilfælde hurtigt opnaaede gode Resultater. Mandag den 16. No
vember 1896 om Morgenen gik der en mundtlig Meddelelse
rundt til Kuskene paa Mælkeforsyningen: Møde i Aften Kl. 8
paa Gimle! Hvad der egentlig skulde ske, var der ikke saa
mange, der vidste. Men Aftenen kom, og næsten alle Kuskene
var mødt. Formanden for det planlagte, men endnu ikke paa
begyndte Dansk Arbejdsmands Forbund,
M. C. Lyngsie,
talte
omOrganisationens Betydning og hævdede særlig Arbejdernes
grundlovsmæssige Ret til at danne Foreninger til Varetagelse
af deres økonomiske Interesser. Havde der været nogen Usik
kerhed paa Forhaand, blev den ganske bortvejret af Lyngsies
ildfulde Foredrag. Det var Arbejdernes
Re t
at danne en For
ening, og ingen nok saa mægtig Arbejdsgiver kunde fratage
Arbejderne denne Ret.
Resultatet blev, at alle de tilstedeværende indmeldte sig. Der
imod blev der ikke drøftet eller fremsat særlige Krav overfor
Firmaet angaaende Lønninger eller Arbejdsforhold.
Men Københavns Mælkeforsyning var ikke til Sinds at finde sig
i at have organiserede Arbejdere inden for sine Mure. Firmaet
skulde ikke »kommanderes fra Rømersgade«, som det hed. Og
den følgende Morgen stillede nye Kuske for at køre ud med
Vognene og oplæres i Arbejdet. Dette vilde de gamleArbejdere
ikke gaa med til, og efter nogle ret voldsomme Forhandlinger
med Ledelsen, nægtede de at køre ud, og Mælkedrengene fulgte
dem i Strejke.
22