147 / 259
L A N D V E J E
143
på detailler og har opløst sig i kortere eller længere stykker af skiftende karakter,
som synes at stride mod boulevardens harmoniske præg, som afløser af en indre
voldlinje. Dens karakter af promenade er derved blevet mindre fremtrædende og
dens omdannelse til partiel færdselslinje med sammenkædede hvilepladser og lege
pladser for børn samt blomsterbede; ja endog med bygninger for forskelligt brug,
er gradevis foregået. Men når således den indre ring er sprængt skulde man synes,
at en ydre ringformet promenade må kunne kræve opmærksomhed som byplanens
ydre tidsvarende begrænsning. En slig ydre parkvej, forbindende de foran nævnte
topografiske parkstrøg, eller indkredsende disse, vil give byplanen den basis og
m idlertidige afslutning den behøver.
Men vi har en anden fron t— fronten mod søen byen rundt— vor „R iviera“, vor
Strandvej, hvis nordlige, hvis historiske del mellem hovedstaden og Helsingør hæ
ges og vedligeholdes med omhu for at have et stående eksempel på, hvorledes en
Øresunds strandvej
ikke
skal se ud. Vi har indenfor fremtidsbyens strand lignende
elementer, lignende muligheder til opmuntring og begejstring for dannelsen af en
tidsvarende strandpromenade som andre kystbyer, men vi holder sagen nede på
et småligheds standpunkt som tilslører den egentlige trang. Det ny kræver sammen
slutning og fælles anstrengelser, medens det gamle er ordnet som en høkerforretning
af de private lodsejere hver for sig. Og dog holder glorien af Øresundets traditioner
og historisk estetiske natur, sig i den mest intime forbindelse med vor national
fø le lse— så intim t som selve Danevirkebåndet. Denne side af sagen, dette fond af
nationale værdier, skal møjsommelig skabes de fleste andre steder. Vi har dette