151 / 259
L A N D V E J E
147
den enkelte mand at forbedre og forskønne sine omgivelser i henhold til sin egen
smag.
Med hensyn til byens ydre parkanlæg og deres benyttelse som tilflugtsteder
for familjeudflugter, eller som man på engelsk kalder dem „Picnic grounds“ — en
opgave som vore skove tilfredsstiller på så storslået en måde, må en uvane, som
automobilet har forværret, omtales. At dette færdselsmiddel udvikler en vis hensyns
løshed er en iøjnefaldende kendsgerning, som sætter sit spor i skovene ved efter
ladte papirer og blikdåser. Det bliver derfor nødvendigt at have et opsyn, som kan
påse, at de kørendes ufølsomhed for det passende på ta les— eller at skovene lukkes
for dem; ti automob ilet såvelsom andre køretøjer kan uden besvær føre disse lev
ninger med sig når hvilepladsen eller picnicgrunden forlades. Den stærkere brug af
skovene går desuden også ud over de vilde blomster og det bliver vel nødvendigt
at indrette indelukker for blomsterfredning. Skovbundens blomsterrigsomme ikke
alene afplukkes, men planterne tages op med rod og forsvinder derfor efterhånden,
hvis der ikke gøres noget særligt for deres bevarelse f. eks. foruden ved indhegninger
tillige ved gartneriske anlæg hvor planterne formeres og sælges.
Virker automobilet således skadeligt i skov og ydre park, så bringer dette
færdselsmiddel til gengæld befolkningen en vis uafhængighed som på sin vis kan
bringe erstatning for skovene, hvis disse i større omfang lukkes. Man har derfor på
visse steder indrettet lejrpladser på privat grund i passende og tiltalende omgivel
ser. D ette kan på en måde siges at være en udvidelse af krobedriften og kan pas
sende indrettes ved skov og sø, og hvor en fra den almindelige færdsel afsides belig
genhed kan udnyttes med fordel. I Amerika har man, navnlig i Florida indrettet
„Tin-can-camp“s = Blikdåselejre, hvor automobiler kan samles i større antal, hvert
medbringende teltudvidelser og fødevarer. Der indrettes kogesteder og nødtørft-
huse; og man bliver der sålænge egnen beholder sin tiltrækningskraft. En dansk
familje kunde, ved hjælp af dette system nyde den friske natur som landliggere, en
sommer i klitterne ved Vesterhavet og en anden i bakkerne på Als o. s. v. Kro
lokalerne kan tjene som faste støttepunkter og krokarlen holder pladsen ren og
ryddelig. Denne udvikling viser på ultramoderne måde, hvorledes park ideen er
nøje forbundet med færdselsmidlernes udvikling, og hvorledes det ene forhold retter
sig efter det andet når man ønsker at være „up to date“.
Med haveby udviklingen kommer v i i forbindelse med et moderne udslag af
by-parken; et udslag af større social værdi men tillige et som almindeligvis er mis
forstået. For det første er havebyen ikke nogen by, mere end landsbyen er det; og
for det andet må begrebet nationaliseres og tilpasses før det kan overføres fra sit
fremmede ophavssted. Havebyen er den form af bybegrebet, som den moderne by
må stræbe efter at nå. Det er villa kvartererne sat i system . Når man forsøger at
indsmugle kommunistiske sociale ideer under havebyskiltet er man på vildspor og
skader sagen ved at bringe det almindelige haveby begreb i miskredit. Men når vi
kommer til overførelsen af de vundne resultater på danske forhold; så ligger det
egentlig nærmere for os at fortsætte den danske landsbys sociale og landskabelige
præg: Forsamlingshus, kirke og kirkegård, vandværk og sprøjtehus, gadekær og
grusgrav, er historiske overleveringer som mange steder viser karakteristiske for
mer som med ringe umage kan udvides i retning af den moderne haveby. Ved ud
stillingen i Århus 1909 vistes dele af en moderniseret landsby eller stationsby, som