148 / 259
144
L A N D V E J E
forud, ikke alene som en lø ftestang for fremtidsplanerne, men tillige som en be
grænsning, som træder hindrende i vejen for bratte omvæltninger af det bestående
langs færdselsåren og langs den urørte strand.
Folkets opmærksomhed bør holdes vedlige for denne sag og det er en af vor
byplans væsentlige opgaver. København uden en gennemarbejdet og fuldstændig
strandvejsplan er estetisk anomalie og frem tidsbyen uden en gennemført strandvej
er som et maleri uden ramme. At bevare kendte træk af historisk betydn ing er af
v igtighed , men er dog lettere gjort fordi det er lettere at skue tilbage end fremad.
At se tilbage på arven fra de svundne tider og erkende værdien af synlige minder er
naturligt, men at skue fremad mod sådanne foretagender, som de der må anses
sandsynlige, v il få betydning for den fremtidige udvikling og kræver åndelig styrke.
Byplanlæggerens og architektens kunstneriske gerning er i det væsentlige bygget
på erkendelse af de historiske overleveringer som kilde til fremskridt, medens dog
byplanen, dette moderne produkt af kunst og kultur, kræver fremsyn i højere grad
end andet byggeri. Forsigtighed nævnes ofte som en borgmesterdyd, men denne
egenskab vilde være mindre vel anvendt på en plan, hvis opgave det er at tjene
som program for fremtids udviklingen. Dær gælder det at se stort på tingene for at
der kan være noget værd at stræbe efter for den kommende slægt.
„There is always room on the top “ siger et amerikansk ordsprog, men det pas
ser ikke rigtigt på byplanforholdenes. Dær er der aldrig plads nok på toppen nemlig
i færdslens centrum, og det mest højlydte krav lyder netop på at skaffe luft, plads,
alburum dær. Ikke er alle færdselskravene ny. Det latinske Corso og det græske
stad ion er gamle anerkendte resultater af færdselskrav, som nu kræver en t id
svarende renaissance. Man har begyndt med at danne legepladser for børn; men det
er kun det første skridt henimod en almindelig anerkendelse af sociale krav, som
gælder parker og idrætspladser, forlystelsesanstalter og promenader: — Panem et
circenses.
I den moderne by er det automobilet som stiller det største krav, og de mest
hensynsløse krav t il færdselsvej og holdeplads sam tidig med at det er b levet det
v ig tigste udluftningsredskab for byfolket. Man har derfor på sine steder indrettet
eller forsøgt at indrette „speedways“ og „courses“ for hurtigkørsel. Men det siger sig
selv, at det er overmåde vanskeligt at anlægge særlige vejbaner, hvor automob ilet
kan v ise, hvad det formår i retning af fart, uden at udsætte den øvrige færdsel for
ulæmper og farer. Der er dog en sag som byplanen må have et øje for, nem lig for at
vise linjer, hvor vej uden gradekrydsninger kan anlægges. H eld igst vilde det jo
være om det kunde ske i forbindelse med strandveje eller hoved promenade linjer af
byens kredsformige veje.
Et særegent krav kan også tænkes stille t til en paradevej for fanetog og pro-
cessjoner; men da denne må stå i forbindelse med paradepladsen og må tænkes ført
gennem byens midte er der kun sjældent lejlighed til at realisere denne tanke, og
noget forbillede kan der næppe henvises til, men alligevel en umulighed er den jo
ikke og v i må derfor have den på vor liste eller ønskeseddel. Det må vel nok op
fattes som god sund samfundspolitik at imødekomme de nævnte særlige færdsels
ønsker som farvejens og paradevejens. By livet — Byb illedet, bliver livligere og
interessantere når det øges med lempelser for disse optrin af folkelivet. Det er en
udvidelse af legepladsideen og set fra denne side, en timelig udvidelse. Spørgsmålet