145 / 259
L A N D V E J E
141
der om kong Frederik 4’s omhu for sine døtre, i lighed med Prinsessernes Pandekage
Køkken på slo ttet, og om Kaningården i Allégade. I denne frugthave fandtes endnu
i m idten af forrige århundrede nogle frugtbærende træer. Om man fornyede denne
have som en model-kolonihave vilde den være både til gavn og glæde en gang endnu.
En anden sag som står i forbindelse med forstadsparker, som byplanlæggeren
må have øje for er forlystelsesparker. Tivoli som har løst denne opgave så vel i det
forløbne tre fjerdedels århundrede, må vel nu snart afslutte sin virksomhed på dette
umådelig værdifulde centrale areal. Det er ikke længere den foryngelseskilde, som
det var i sin første menneskealder, men er blevet en slags model for den plakatkunst,
som udfoldes for at drage turister til hovedstaden. Der bør ikke være nogen tv iv l
om, at denne anstalt vilde blive mere ny ttig for stadens befolkning om den flyttedes
længere ud som en tidsvarende pendant til det gamle middelaldersminde Dyrehavs
bakken. Lad os tænke på en renaissance af det gamle folkelige kildemarked, der
sløjfedes under reformationens puritanisme. To eller tre kildemarkeder, et i hver
ende af byen under fælles ledelse vilde være— eller kunde b liv e— en tidsvarende
udvikling af T ivoli. Det er ikke sundt for Danmarks hovedstad at være karakteri
seret for sit Tivolihumør og det bibringer fremmede en falsk forestilling, at finde
denne anstalt tjene som den centrale tap, hvorom byens liv drejer sig, for det er
en falsk forestilling.
Der var på den vellykkede udstilling i København 1888, et mejerianlæg, som