140 / 259
PARK 0 6 PARKVEJ
W inters’ carpets white is seen;
Merry spring has mattings green;
Summers rugs with flowers are gay;
Autumns ever brown or gray.
D. H. S.
Byparken hvis opgave det er at bringe naturens skønheder og glæder ind til
oplivelse af byens „stenørken“, var oprindeligt et lån— et ku lturlån— taget på borg
fra slots- og herregårdshaver, som disse var udviklede gennem franske og engelske
architekters arbejde for et par hundrede år siden, og bærer endnu et ret tydelig t
præg af denne deres oprindelse; forsåvidt de da ikke endnu består af slotshaver i
statens besiddelse, åbnede for byfolkets adspredelse og sundhedspleje. Heraf har
fulgt, at de parker som i den nyere tid er tilvejebragte på byernes bekostning v ed
blivende former sig som fortsættelse til de gamle palæhaver i stil og anlæg. Det er
den individuelle smag som lægges til grund for de ny anlæg, dikterede af ønsket om
at samle på et sted så meget som muligt af, hvad kunstneren finder skønt og t il
talende. Privatmanden ønsker som oftest at eje så stort et udvalg som muligt i sin
have af sjældne planter; hvorimod byparken, ved specialisering i park landskaber
af afvigende karakter og naturforhold, således at de forskellige parker ikke alene
afviger fra hinanden indbyrdes, men også fra de private haveanlægs almindelige
stil og skønhedskrav derved danner en til formålet tjen lig bypark retning. E t tegn
på byparkens forhold til palæhaven har man også i bestræbelserne for at skærme
anlæget mod gadefærdslens slid, overlast og hundefortræd, ved hegn og lukketider,
hv ilket der bør stræbes bort fra henimod åbne byparker.
Palæhave arven må selvfølgelig betragtes som en overgangstilstand og der vil
efterhånden udskilles visse elementer som v il følge byplanens bestræbelser henimod
de almindelige urbane forskønnelses principper såsom: parkveje, promenader og
lokale blomsteranlæg med statuer og springvande. Elementer som følger i den fran
ske boulevards kølvand og som lader sig indarbejde i byplanen. Meningen med b y
parken er jo at den skal sprede sansen for naturens og kunstens skønheder i folkets
bredere la g— undertiden som „åndehuller“ i de tæt byggede bykvarterer. Men den
velho ldte park med de smukke blomsterbede, græsplæner og smukt afstukne v e l
holdte gangstier, når ikke rigtigt det ønskede mål. Der er for meget af den private
havekunst i den; den giver et godt og passende ophold i nogle af dagens timer for
den unge moder med barnevogn og håndarbejde eller for pensionisten som søger
hv ile og tidsfordriv; hvilket jo er såre godt; men den egentlige virksomme borger
eller arbejder står i visse henseender fremmed overfor fænomenet. Omgivelserne
bliver ofte for pyntelige for arbejdsklæderne og den travle forretningsmand betræ
der som oftest kun parken når han kan skyde genvej ved at passere den. Selv dette
er jo ingen skade til, men det er virkelig muligt at forme byparker eller dele af disse