136 / 259
132
L A N D Y E J E
følgelig helst gøre dette udenom den egentlige byfærdsel, som trænger til enhver
mulig lettelse. Derfor har det sin betydn ing at sætte transittrafiken istand til at
finde genveje udenom storbyen. Vi havde en lille privat bane mellem Lyngby og
Vedbæk: „Grisen“, den er nu slagtet og halvdelen af den nedlagt, men den kunde
måske endnu komme til at gøre gavn ved at udgøre en del af en beltlinje, når den
gøres normalsporet og forlænges over Gladsakse, Herløv, Rødovre og Glostrup til
Køge. Den nuværende „R ingbane“ over Nørrebro og Frederiksberg er for nær på de
tæ t bebyggede forstadskvarterer til at opfylde byplanens krav til transitbane med
rangergårde og værkstedskomplekser og med lokomotivrem iser. Men det kan jo
være, at man venter så længe med at bestemme sig for en ny transitbane, at man
bliver tvunget ud på endnu større afstande.
Den nuværende universelle sporvidde er 1,435 meter, regnet mellem indsiderne
af skinnehovederne. Der er imidlertid i de senere år udfoldet bestræbelser for at øge
banernes trafikævne, navnlig med større vogne såvel for passagerer som fragt; og
det er derfor ikke umuligt, at spørgsmålet om udvidelse af sporvidden, f. eks. til 2
meter, v il blive taget op for alvor. Tidsforholdene er egentlig gunstige hertil, fordi
anlæg af særlige transitspor mellem banernes hovedpunkter, presses i forgrunden af
automobilkonkurrencen. En to meters sporvidde v ilde øge banernes trafikævne. I
Amerika er man for længst oppe på 50 tons vognladninger af kul og malm, og man
vil komme endnu højere efterhånden som sporene forstærkes ved underbygning og
brobygning. Men selv dette er ikke tilfredsstillende. Gennemsnitsladningen er neppe
30 tons, og det kræver 300 vognladninger til flytning af en enkelt skibsladning på
10,000 tons. Fragtskibe som bærer 25,000 tons er ikke enestående og v il som tiden
går blive mere almindelige, en ladning som den fordelt på 750 vogne og kræver
15—18 kilometer af spor. Tal som viser alvoren af den opgave vore moderne havne
er stillet overfor.
Man har gjort forsøg med „Enskinne“-systemer og skønt disse endnu ligger
ret fjernt.fra de praktiske muligheder, så indeholder det dog et interessant frem
tids perspektiv med større vogne og udvidede passager bekvemmeligheder — noget