L A N D V E J E
129
v i— se lv fø lge lig— den evropæiske deling af de rejsende i 1., 2. og 3. klasse; vi slap
heldigvis for den 4. klasse (40 man oder 6 pferde) og v i har vistnok nu afløst 1. klas
ses cupeerne med sovevognens.
Den korteste vej mellem to punkter er den rette linje, og den har man ved de
amerikanske baner kun veget fra i yderste nødsfald, og hvor dette er sket, har man
med største iver og uden at sky selv meget store udgifter, siden efter arbejdet på
at rette bugterne, de horisontale såvelsom de verticale. At nå det andet punkt af
de to var den primære opgave, og interimistiske broer og tømmer (trestie) konstruk
tioner istedetfor opfyldninger måtte gøre foreløbig tjeneste; men såsnart driften var
igang afløstes de midlertidige gradevis af permanente; kurverne rettedes og stærke
stigninger udjævnedes, selv om dette måtte ske ved kostbare broer og tunneller.
Denne udvikling har givet alle, både anlægs- og driftfagene en afgjort sans for det
lige og simple og lagt ansvaret og magten, hvor de rettest bør være, og hvor de
bedste resultater nås.
Der er desuden en fordel endnu ved det amerikanske vognsystem , som det er
værd at henlede opmærksomheden på, og det er dets større ævne til at mindske tog
Bb. 17




