248 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
5 8 7
Krigsudbruddet i 1914 kom trods de forskellige forvarsler bag paa den danske befolkning og
københavnerne. I hovedstaden var nervøsiteten størst, ogsaa fordi København endnu dengang
var en fæstning og kunde blive inddraget i krigsbegivenhederne. Især i krigens første dage stod
folk til stadighed tæt foran avisernes opslagstavler.
K Ø B E N H A V N U N D E R D E N F Ø R S T E V E R D E N S K R I G
S
ommeren i 1 9 14 prægedes af ualmindelig varme, og den københavnske be
folkning var indstillet paa at nyde den. Intet syntes heller at skulle forstyrre
freden, og efter krisen i 1908-09 var byens økonomiske liv atter kommet paa
benene. Der sporedes fremgang overalt.
Meddelelsen om mordet paa den østrig-ungarnske tronfølger Franz Ferdi
nand og hans gemalinde, fyrstinde Chotek, vakte da heller ikke større opsigt.
Man var saa vant til uroligheder og mord paa Balkan. Begivenhederne i Sarajevo
gav dog anledning til nogle demonstrationer foran det tyske gesandtskab og for
svarsminister Munchs bolig, hvorefter demonstranterne drog til det serbiske
generalkonsulat, hvor de udbragte hurraraab for Serbien.
Dette var dog kun ubetydelige krusninger, og i almindelighed tillagde man
ikke de første efterretninger større betydning. I juli skulde den franske præsi
dent Raymond Poincaré besøge København, og man begyndte at forberede sig
paa festlighederne. Først i slutningen af denne maaned gik det op for den kø
benhavnske befolkning, at et storpolitisk tordenvejr var ved at trække op over
38*