249 / 341
588
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Europa. 27. juli blev dette pludseligt klart, da præsident Poincarés besøg aflystes,
og han hastede hjem til Frankrig fra Set. Petersborg.
Den uro, som greb den danske befolkning i den følgende uge, var vel stær
kest i København. I storbyen forplanter massepsykosen sig lettere, meddelelserne
indløber hurtigere, og mentaliteten er mere bevægelig. Hertil kom, at Køben
havn var den del af Danmark, der vilde blive ramt haardest, hvis kongeriget
blev draget ind i den truende krig. København var en fæstning og kunde blive
udsat for en belejring med de deraf følgende ulykker som afskæring fra det
øvrige land og forsyningen med levnedsmidler.
Krigsfaren fremkaldte i den første tid en stærk samhørighed i den køben
havnske befolkning, og den underbyggedes af situationens voksende alvor. 31. juli
indkaldtes soldater til søbefæstningen, og 1. august kom indkaldelserne til sik
ringsstyrken. Forternes søgelys paa aften- og nattehimmelen forøgede uhyggen
og nervøsiteten.
Hos nogle borgere appellerede faresituationen ogsaa til egoismen, hvilket
bl. a. fik udtryk i hamstringer, og denne indstilling sejrede, efter at det havde
vist sig, at Danmark kunde holdes udenfor det store opgør, der blev en euro
pæisk storkrig, da England 4. august erklærede Tyskland krig.
Selv om opbuddet af de militære styrker, skyttegravsgraveriet langs kysten,
hvor villahaverne blev rømmet og træer og buske fældet, og efterretningerne
om sænkede danske skibe ustandselig mindede om krigen ude i verden, blev
Københavns befolkning dog blot tilskuere til de blodige begivenheder. K un en
enkelt gang fik man krigen ind paa livet. Englænderne lagde flere gange planer
om at foretage fremstød mod den tyske østersøkyst og sendte u-baade gennem
Øresund for at angribe den tyske skibsfart i Østersøen. 19. august 1915 løb en
saadan u-baad »E 13« paa grund syd for Saltholm inden for dansk søterritorium.
Mens danske krigsskibe nærmede sig, blev u-baaden pludselig angrebet af to
tyske torpedojagere, som ødelagde den med kanonild. Halvdelen af besæt
ningen blev dræbt. Krigens uhygge var pludselig rykket den københavnske
befolkning tæt ind paa livet.
Mindre alvorligt var derimod det besøg, som byen fik i januar 1916 af
Fords fredsekspedition. Den amerikanske automobilkonge havde faaet den idé,
at en amerikansk fredsdelegation til de europæiske hovedstæder kunde tilveje
bringe fred. Han chårtrede derfor den danske amerikabaad »Oscar II« til sin
talstærke ekspedition, som 1. januar ankom til København, hvor den opholdt
sig i 8 dage under afholdelse af mange møder og megen selskabelighed.
Det neutrale København var naturligvis et af centrene for de krigsførende