KøbenhavnFraBopladsTilStorby

5 8 4

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

aabnedes med en koncert af østrigeren Ph. Fahrbach, en af datidens store

schlagerkomponister. »National« blev dog ingen sukces for Heilig-Hansen. Han

solgte det derfor til et konsortium for

2/2

million, hvorefter han begyndte at

bygge D agmarteatret.

Endvidere dukkede varieteerne op, og her blev Charlotte W iehe, Drach-

manns Edith, og Dagmar Hansen publikums yndlinge. En moderaptus i disse

lokaler var i 90erne serpentindansene. Skulde herrerne more sig efter et selskab,

tog de til maskeraderne i Casino, hvor etatsraademe dansede med de brede lags

døtre.

De københavnske sommerrevyer, hvor »damer« ikke kunde gaa i 70erne,

begyndte

1873

Varietéteatret, det nuværende Vesterbros Biograf. De slog

straks an, og i 8oeme skrev Anton Melby c, Axel Henriques og Charles K jerulf

deres første revyer. Den store revystjerne var Frederik Jensen paa Nørrebros

Teater, og efter 1900 kom Alstrup frem

første række. Omkring 1900 var denne

form

for teater blevet saa populær, at dilettanterne kastede sig over den, og

Studenterforeningens

og Handels- og Kontoristforeningens revyer opstod.

Højdepunkterne i københavnerlivet var de store udstillinger og kongresser.

I 1872 afholdtes den første industriudstilling og i i

884

en stor lægekøngres med

Pasteur i spidsen. Kommunen beværtede de 1500 gæster med en middag, der

afholdtes i et telt paa Langelinie. Førkrigstidens største begivenhed var dog den

nordiske industri- og landbrugsudstilling i 1888, da en række fester indtraf:

hundredaaret for stavnsbaandets løsning, halvtredsaaret for Industriforeningens

oprettelse og fem og tyveaaret for Christian IX s tronbestigelse. Udstillingen blev

lagt paa det gamle Halmtorv, hvor arkitekt Martin Nyrøp opførte bygningerne

af træ i gammel nordisk stil. 18. maj foretoges aabningen med deltagelse ikke

alene fra de nordiske lande, men ogsaa fra Italien og Rusland. Den blev en stor

sukces og understregede, at Kobenhavn var ved at blive en industriby. Samtidig

afholdtes forskellige andre arrangementer som f. eks. brygger Carl Jacobsens

franske kunstudstiEing, der vakte stor opsigt, og en nordisk musikfest..

Omkring

1900

dukkede de levende billeder op.

I begyndelsen

var

det ganske

korte »situationer«, der blev vist paa varieteerne. Da boerkrigen udbrød 1899,

engagerede

Tivoli

en englænder

til

at vise sin »war biograph«, der dog

ikke

stod af autentiske billeder, men konstruktioner. I denne periode fik dansk film

produktion sit gennembrud med O le Olsen i spidsen.

For .københavnere, der ønskede .at

høre bedre musik

end

den, T ivo li og »Na

tional« bod paa, fandtes i denne tid »Musikforeningen«. Dens dirigent var

Niels

W. Gade, og da han døde i 1890, afløstes han af Emil Hartmann. Lødig

musik