5 8 4
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
aabnedes med en koncert af østrigeren Ph. Fahrbach, en af datidens store
schlagerkomponister. »National« blev dog ingen sukces for Heilig-Hansen. Han
solgte det derfor til et konsortium for
2/2
million, hvorefter han begyndte at
bygge D agmarteatret.
Endvidere dukkede varieteerne op, og her blev Charlotte W iehe, Drach-
manns Edith, og Dagmar Hansen publikums yndlinge. En moderaptus i disse
lokaler var i 90erne serpentindansene. Skulde herrerne more sig efter et selskab,
tog de til maskeraderne i Casino, hvor etatsraademe dansede med de brede lags
døtre.
De københavnske sommerrevyer, hvor »damer« ikke kunde gaa i 70erne,
begyndte
i
1873
i
Varietéteatret, det nuværende Vesterbros Biograf. De slog
straks an, og i 8oeme skrev Anton Melby c, Axel Henriques og Charles K jerulf
deres første revyer. Den store revystjerne var Frederik Jensen paa Nørrebros
Teater, og efter 1900 kom Alstrup frem
i
første række. Omkring 1900 var denne
form
for teater blevet saa populær, at dilettanterne kastede sig over den, og
Studenterforeningens
og Handels- og Kontoristforeningens revyer opstod.
Højdepunkterne i københavnerlivet var de store udstillinger og kongresser.
I 1872 afholdtes den første industriudstilling og i i
884
en stor lægekøngres med
Pasteur i spidsen. Kommunen beværtede de 1500 gæster med en middag, der
afholdtes i et telt paa Langelinie. Førkrigstidens største begivenhed var dog den
nordiske industri- og landbrugsudstilling i 1888, da en række fester indtraf:
hundredaaret for stavnsbaandets løsning, halvtredsaaret for Industriforeningens
oprettelse og fem og tyveaaret for Christian IX s tronbestigelse. Udstillingen blev
lagt paa det gamle Halmtorv, hvor arkitekt Martin Nyrøp opførte bygningerne
af træ i gammel nordisk stil. 18. maj foretoges aabningen med deltagelse ikke
alene fra de nordiske lande, men ogsaa fra Italien og Rusland. Den blev en stor
sukces og understregede, at Kobenhavn var ved at blive en industriby. Samtidig
afholdtes forskellige andre arrangementer som f. eks. brygger Carl Jacobsens
franske kunstudstiEing, der vakte stor opsigt, og en nordisk musikfest..
Omkring
1900
dukkede de levende billeder op.
I begyndelsen
var
det ganske
korte »situationer«, der blev vist paa varieteerne. Da boerkrigen udbrød 1899,
engagerede
Tivoli
en englænder
til
at vise sin »war biograph«, der dog
ikke
be
stod af autentiske billeder, men konstruktioner. I denne periode fik dansk film
produktion sit gennembrud med O le Olsen i spidsen.
For .københavnere, der ønskede .at
høre bedre musik
end
den, T ivo li og »Na
tional« bod paa, fandtes i denne tid »Musikforeningen«. Dens dirigent var
Niels
W. Gade, og da han døde i 1890, afløstes han af Emil Hartmann. Lødig
musik