KøbenhavnFraBopladsTilStorby

58°

KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY

Blandt privatteatrene prægedes Casino af et folkeligt repertoire med operetter

og folkekomedier som »Jorden rundt i 80 Dage«. I 80erne havde Dagmar H an

sen en glansperiode paa dette teater. Samme folkelige linie fulgte Folketeatret,

og forsøgene med alvorligere stykker faldt uheldigt ud.

1883 fik København et nyt teater, da Dagmarteatret blev aabnet. Her spil

ledes i 80erne Ibsen og Bjørnson. 1889-1909 lededes teatret af C . Riis-Knudsen

(indtil 1905) og Martinius Nielsen (fra 1897). Mens Riis-Knudsen fik opført

de danske og udenlandske klassikere, var det Martinius Nielsens fortjeneste, at

han spillede de moderne dramatikere. I denne periode samledes paa Dagmar

teatret en dygtig skuespillerstab med Anna Larssen, Betty Nansen og Augusta

Blad i spidsen. Endelig aabnedes i 1908 Det ny Teater paa Vesterbro, der især

opførte operetter og folkeskuespil.

Allerede Johanne Luise Heiberg havde udkastet ideen til et friluftsteater i

Dyrehaven, men først 191 o blev tanken realiseret. Den første sæson spillede man

Oehlenschlagers tragedie »Hagbarth og Signe« og de følgende aar bl. a. Sofokles

»Antigone« og Shakespeares »En Skærsommernatsdrøm«.

Det københavnske samfund var endnu i denne periode stærkt klassepræget

med skarpe skel imellem de forskellige dele af befolkningen og derfor snobbet.

Toppen paa den sociale rangstige var kongehuset med kong Christian IX og

dronning Louise i spidsen. De kongelige personers gøren og laden prægede stadig

byens liv, og det store aarlige hofbal, hvor dronning Louise selv skænkede choko

lade, inden gæsterne gik hjem, var sæsonens højdepunkt. En særlig interesse sam

lede sig om de store fyrstebesøg. Det københavnske borgerskab følte, at en del af

glansen, der kastedes paa Christian IX som »Europas svigerfader«, ogsaa ramte

det ved disse lejligheder, og det mødte underdanigt op, naar kejser Alexander III

og kejserinde Dagmar eller prinsen af Wales, den senere Edvard V I I , og prin

sesse Alexandra ankom til Toldboden. I 1880erne var disse fyrstebesøg store be

givenheder, og »Fredensborgdagene« omfattedes med den største interesse. Et

varigt minde om denne tid er den russiske kirke Alexander Newski i Bredgade,

som indviedes 1883.

Borgerskabets udenrigspolitiske sympatier og antipatier paavirkede dets hold

ning overfor de udenlandske gæster. Nederlaget i i

864

og skuffelsen fra 1870

sad stadig i blodet, og haabet om Sønderjyllands tilbageerhvervelse ved hjælp af

Rusland og England var almindeligt. D a 300 sønderjyske piger i i

884

besøgte

København, blev de modtaget af en stor menneskemængde, da de gik i land ved

Bellevue. Et mere varigt udtryk for den sønderjyske interesse var oprettelsen af

foreningerne

»4

S.« og »To Løver« indenfor den akademiske verden. Sønder