237 / 341
5 7
6
KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY
mest af maleren og kritikeren K a rl Madsen. Paa Universitetet indførte Harald
Høffding den engelske naturalisme i filosofien, mens hans kollega K . Kroman
nærmest var kritisk realist.
I historieskrivningen fulgtes ogsaa en ny og realistisk kurs. Den nationallibe
rale historieopfattelse var gaaet ud paa, at Danmark var Guds udvalgte folk, som
altid havde haft ret. Fra 70erne begynder imidlertid kritikken og bruddet med
denne opfattelse om end fra forskellige udgangspunkter. Stærkt paavirket af
nederlaget i i
864
og nødvendigheden af at revidere opfattelsen af det dansk
tyske problem var A . D. Jørgensen. Hos Troels-Lund bryder naturalismen og
udviklingsopfattelsen frem i det store værk »Dagligt L iv i Norden«. Nært knyttet
til Brandesretningen var J. A . Fridericia, der tilhørte den samme skole som
K r. Erslev, der blev den kritiske historieforsknings bannerfører ved Københavns
Universitet, mens Johannes Steenstrup og Edvard Holm gik ad mere traditionelle
baner. En nøgtern realistisk linie fulgtes ogsaa af Marcus Rubin og Niels Neer-
gaard.
Sprogforskningen blomstrede i denne periode. Sammenhængen og udviklin
gen i sprogene afdækkede den store sammenlignende sprogforsker V ilhelm Thom
sen. I henholdsvis engelsk og fransk filologi fik Universitetet' endvidere to frem
ragende professorer i O tto Jespersen og Kristoffer Nyrop. Den klassiske filolog
J. L. Heiberg repræsenterede overfor tidens demokratiske tendens en aristokra
tisk opfattelse, men kunde mødes med Georg Brandes i beundringen for den før-
kristne kultur.
Ogsaa indenfor retsvidenskaben gjorde realismen sig gældende. Det var i
højrebetonet retning, og dens repræsentanter Carl Goos, J. Nellemann og
H. Matzen blev de juridiske penneførere for den estrupske politik. I 80erne kom
dog ved deres side mere liberalt indstillede jurister som Jul. Lassen og Carl Torp.
Naturvidenskaben, der ligesom de humanistiske videnskaber nød godt af støt
ten fra Carlsbergfondet, som oprettedes 1870 af J. C . Jacobsen, prægedes natur
ligvis af den darwinistiske skole. I zoologien indføres den af J. E. W . Boas, og
botanikeren Eug. Warm ing gennemførte opfattelsen af den danske flora som en
særlig dansk helhed.
Indenfor arkitekturen fortsattes den nationale herholdtske skole af Hans J.
Holm, som bl. a. i 1893 opførte Overformynderiet og 1898-1906 Det kgl. Biblio
tek. Elev af Herholdt var ogsaa H. B. Storck, der stod for opførelsen af Land
mandsbankens bygning og Hirschsprungs Musæum. I opposition til disse to var
F. Meldahl, hvis største bidrag til Københavns monumentalbygninger er M ar
morkirken, som han fuldførte for Tietgens regning, saaledes at den 1894 kunde