232 / 341
DEN MODERNE STORBY
5 7
1
I København mødtes disse kredse i »Krigsvidenskabeligt Selskab«, hvor krigs
ministeriets direktør oberst Bahnson var midtpunktet.
Under den skærpede politiske kamp mistede de gamle nationalliberale efter-
haanden terræn i København, og deres stilling blev overtaget af de mere robuste
højremænd. D a Carl Ploug i efteraaret 1881 trak sig tilbage fra »Fædrelandet«,
som i en generation havde været toneangivende i Københavns politiske liv, var det
tegnet paa, at klokken var gaaet i slag for nationalliberalismen. Den regeringsven
lige presse blev nu stærkt højrebetonet og bestod af »Berlingske Tidende«, »Dag
bladet«, »Nationaltidende«, som oprettedes i 1876 af C. Ferslev, samt endelig det
udprægede godsejerblad »Dagens Nyheder«, der redigeredes af C. Carstensen.
Den socialistiske bevægelse blev reorganiseret i disse aar. 1875 blev Pio, Brix
og GelefT løsladt, og de overtog atter ledelsen. Ved valget i 1876 blev Pio op
stillet i 5te kreds. Partiet syntes atter at gaa frem, og »Social-Demokraten« fik
snart et oplag paa 7000 eksemplarer. Men bag facaden var der uro. Pio kunde
ikke enes med arbejderne, og Brix blev atter sat i fængsel. Pio og GelefT begyndte
derfor at lægge planer om at udvandre til U .S.A . Da politiet gav dem penge,
modtog de dem og rejste i marts 1877.
Pios og Geleffs flugt lammede et øjeblik deres tilhængere. De følgende aar
prægedes ydermere af arbejdsløshed og tilbagegang for fagforeningerne. Men
med førere fra deres egen kreds som C. Hørdum, C. C. Andersen, P. Knudsen,
P. Holm og E. Wiinblad begyndte arbejderne atter at genrejse deres organisa
tioner. 1878 stiftedes »Socialistisk Forbund«, og i 1879 erhvervede de forsam
lingsbygningen i Rømersgade, der nu blev midtpunktet for den socialistiske
bevægelse. Her holdt ogsaa delegerede fra det illegale tyske socialdemokrati
kongres i 1883. V ed valgene i 1881 fik socialdemokratiet 1400 stemmer i 5te kreds.
Kampen mellem nationalliberalismen og radikalismen skærpedes omkring
1880. I vinteren 1880-81 rasede vældige kampe mellem dem i Studenterforenin
gen, der var nationalliberalismens faste borg. Striden gjaldt spørgsmaalet om at
lade radikale og venstrepolitikere tale i foreningen. Georg Brandes blev indbudt,
men senioratet nægtede at holde fest for ham efter foredraget. I 1882 sprængtes
Studenterforeningen, og oppositionen oprettede Studentersamfundet med den
kendte radikale politiker J. V . Pingel som formand. Samtidig knyttedes baan-
dene nærmere mellem de oppositionelle akademikere og venstrepolitikerne. I
februar 1882 holdt Studenterforeningens opposition spisning for rigsdagens
venstre. 65 rigsdagsmænd og
4
oo akademikere deltog, og i sin tale mindedes
venstreføreren Høgsbro »Aanden fra Fyrrerne«. Højreakademikerne svarede med
en fest for højres rigsdagsmænd med endnu større tilslutning.
3 7
*