227 / 341
566
KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY
stammede fra en husmandsfamilie paa Fyn og var en selvlært mand. Som ganske
ung kom ham ind i den socialdemokratiske fagbevægelse, var ledende ved op
rettelsen af de samvirkende københavnske fagforeninger i 1886 og sad 1895
til 1903 i folketinget.
Allerede som borgerrepræsentant fra 1893 havde Jens Jensen udført et be
tydeligt arbejde. Han var ordfører for budgetudvalget og fra 1900 for sporvejs
udvalget og viste her betydelige evner. Som borgmester fik Jens Jensen lejlighed
til at udfolde sin store administrative dygtighed, og hans naturligt værdige hold
ning satte ham i stand til smertefrit at glide ind i en institution med gamle og
sejge traditioner. Hans valg til finansborgmester blev fejret af de københavnske
arbejdere med et fakkeltog til Raadhuset. Samme aar blev ogsaa Jacob Mar-
strand valgt til borgmester, og da liberale og socialdemokrater samtidig besatte 4
af raadmandsstillingerne, havde de dermed erobret flertallet i magistraten. Men
allerede paa dette tidspunkt var der slaaet en revne i samarbejdet mellem liberale
eller radikale, som de snart kom til at hedde, og socialdemokraterne. V ed Jens
Jensens valg havde de liberale afholdt sig fra at stemme, og i den følgende tid
kølnedes samarbejdet mere og mere. Indenfor borgerlige kredse blev man efter-
haanden nervøs over socialdemokratiets voksende magt, og de følgende to aar
sejrede højre ved valgene til borgerrepræsentationen. Det store kommunalpoli
tiske stridsemne i disse aar var bl. a. spørgsmaalet, om kommunen skulde over
tage sporvejene, eller de fortsat skulde drives af privatejede selskaber. Social
demokraternes krav om kommunal drift sejrede, men de liberale blev sprængt
paa dette spørgsmaal.
Gennem mange aar havde man diskuteret en demokratisering af valgordnin
gen. Allerede i 1880erne foreslog Frederik Bajer i folketinget, at der skulde ind
føres forholdstalsvalg til borgerrepræsentationen, og at kvinder skulde have valgret.
Dengang blev forslaget imidlertid ikke fremmet, men i 1908 kom en ny lov om
kommunestyret. Alle, der betalte skat, fik nu valgret. Dette betød, at saa godt som
alle arbejdere nu kunde deltage i borgerrepræsentationsvalgene. Endvidere fik og
saa kvinderne valget. De aarlige valg blev strøget, og i stedet for indførtes valg
hvert fjerde aar for hele borgerrepræsentationen efter forholdstalsvalgmaaden.
I 1909 foretoges det første valg efter den nye lov, og det viste sig, at kvinde
retten sammen med socialistforskrækkelsen medførte en reaktion mod de fore-
gaaende valgs resultater. Højre fik 16, socialdemokraterne 20 og de liberale 5
mandater. Socialdemokraterne var dog nu blevet det største parti, og en af deres
midte blev valgt til formand for forsamlingen.
Ogsaa i de følgende aar forsøgte højre at dæmme op for socialdemokratiets