229 / 341
568
KØBENHAVN FRA BOPLADS TIL STORBY
I København vakte pariserkommunen voldsom ophidselse i en 30aarig skrivers
sind. Det var den tidligere løjtnant Louis Pio, som nu var ansat i postvæsenet.
Paavirket af den tyske socialist Ferdinand Lasalle og under indtryk af nøden i
den københavnske arbejderbefolkning vendte Pio sig mod den herskende sam
fundsmoral.
Begivenhederne i Paris udløste hans virketrang. I begyndelsen af 1871 ud
sendte han første nummer af »Socialistiske Blade«. Det anslog truende toner, og
i det følgende nummer opfordrede han arbejderne til faglig og politisk samling.
Han opgav nu sin stilling ved postvæsenet og begyndte i juli at udsende uge
bladet »Socialisten«, i samarbejde med sin fætter, den fallerede musikhandler
Harald Brix og den tidligere skolelærer og journalist Poul Geleff.
»Socialisten«s ord udløste arbejderbefolkningens utilfredshed. I august 1871
fik Pio oprettet en afdeling af »Internationale« i København med sig selv som
»stormester«, og snart fik den næsten 2000 medlemmer. Oktoberstrejken hos
Burmeister og Wain benyttedes til voldsomme agitationsmøder i »Fønikssalen«,
og i løbet af vinteren fik »Internationale« 5000 medlemmer. Digteren U . P.
Overbye skrev bevægelsens slagsang »Nu dages det, brødre, det lysner i Øst«, og
den fik saa smaat tilhængere i provinsen.
Indenfor det københavnske borgerskab og ledende politiske kredse begyndte
man at foruroliges over socialismens vækst. Politiet advarede snart underhaanden
ejerne af mødelokaler om ikke at udleje deres sale til socialisterne, og trykke
rierne fik at vide, at de hellere maatte lade være med at trykke »Socialisten«.
Dog forstod man, at der maatte tages aktive skridt for at imødekomme arbej
derne. Folketingsmand Lucianus Kofod oprettede »Dansk Arbejdssamfund«, og
i »Arbejderforeningen af 1860« indledte man diskussioner om industrialismens
sociale problemer.
I foraaret 1872 kulminerede Pios bevægelse. »Socialisten« begyndte at ud
komme dagligt, og agitationen blandt arbejderne bar frugt i form af uro og
strejketrusler. I april udbrød en murerstrejke, der omfattede 2000 svende. Deres
strejkekasse manglede imidlertid penge, og for at stimulere de øvrige arbejderes
offervilje og maaske ogsaa for at skræmme modstanderne indkaldte Pio og
hans kreds til et demonstrationsmøde paa Fælleden søndag den 5te maj. Efter
megen vaklen og forhandlen besluttede Københavns politidirektør Grone at for
byde fælledmødet og alle fremtidige møder under aaben himmel.
Lørdag aften afholdtes imidlertid møde i »Internationale«, og her besluttede
man under stormende jubel at trodse politiet og alligevel mødes paa Fælleden.
Politiet havde imidlertid været til stede, og om natten blev Pio, Geleff og Brix