230 / 341
DEN MODERNE STORBY
569
Majdemonstration i 1890’erne. Tegning af Tom Petersen. I overensstemmelse med en vedtagelse
paa den internationale kongres i 1889, vedtog det danske socialdemokrati at gøre 1. maj til en
fridag med demonstration for det krav, der dengang stod først paa programmet: ottetimers dagen.
Herhjemme blev procession gennem gaderne forbudt, og der indkaldtes gendarmer til København,
hvorfor fagforeningerne samlede deres folk i udkanten af Nørrefælled og derfra marcherede til
talerstolen.
fængslet. Søndag morgen indeholdt »Socialisten« derfor en opfordring til arbej
derne, gaaende ud paa at fælleddemonstrationen var aflyst. Alligevel samledes
efterhaanden en større skare paa Fælleden klokken 4. Da den forsøgte at komme
ind paa pladsen, som var spærret af politi og husarer, huggede disse ind paa de
fremmødte, og det kom til almindelig kamp.
Førernes fængsling spredte forvirring i de menige arbejderes rækker. Ganske
vist fortsatte »Socialisten« at udkomme, men snart brød murerstrejken sammen,
og den socialistiske bevægelse gik tilbage. Uden tvivl havde Crone og borger
skabet hæftet sig for meget ved »Socialisten«s ord og set revolutionsspøgelser,
hvor de ikke fandtes.
Pio, Geleff og Brix tiltaltes for oprørsforsøg, og i sommeren 1873 blev Pio
ved højesteret dømt til 5 aars tugthus, mens de to andre fik hver 3 aar. Efter
dommen blev »Internationale« forbudt, men snart oprettedes »Demokratisk
Arbejderforening«, som søgte at holde sammen paa de smuldrende stumper.
Socialismen syntes dog i første omgang uskadeliggjort i København.
København fra boplads til storby.
37