236 / 341
DEN MODERNE STORBY
5 7 5
Aandsliv og forlystelser.
Det københavnske aandsliv blev i den foregaaende periode behersket af de
nationalliberales romantiske og nationale opfattelse. Indenfor litteratur, kunst,
videnskab, teater og presse havde de udøvet et smagsdannende herredømme,
som kun mødte meget faa indsigelser.
I tiden efter 1870 bliver nationalliberalismens kulturelle magt brudt. Den
naturvidenskabelige samfundsopfattelse, repræsenteret af Darwinismen og de for
skellige litterære og videnskabelige retninger, den affødte, brød ind i det køben
havnske kulturliv, paavirkede paa forskellige maader kunst og videnskab og
knækkede nationalliberalismens aandelige indflydelse.
Den mest markante repræsentant for de nye strømninger var kritikeren
Georg Brandes, som netop vendte hjem fra en udenlandsrejse i 1871. Han var
tidlig blevet tilhænger af franskmanden Sainte-Beuves historiske og psykologiske,
æstetik. Under opholdet i Paris lærte han endvidere den franske naturalist
H. Taine og den engelske samfundsmoralist John Stuart Miil at kende. De blev
bestemmende for hans første paavirkning af københavnsk og dansk kultur.
Efter hjemkomsten begyndte Brandes i efteraaret 1871 at holde en række
forelæsninger ved Universitetet »Hovedstrømninger i det nittende Aarhundredes
Litteratur«. Han hudflettede heri ubarmhjertigt den herskende litterære smag
i København og propagerede for de nye tanker, som bevægede Europa.
»Det moderne Gennembrud« indledte den naturalistiske skole i dansk littera
tur og var en udpræget københavnsk bevægelse. I 1870erne repræsenteredes den
bl. a. af J. P. Jacobsen, der havde oversat Darwin til dansk, og Holger Drach-
mann. Samtidig introduceredes realismen med Vilh. Topsøe, der blev redaktør
af »Dagbladet«. I de følgende aartier førtes retningen videre af Henrik Pon-
toppidan, Herman Bang og Karl Larsen, der alle gav intime skildringer af det
københavnske samfund. Derimod havde digtere som Johannes Jørgensen, V iggo
Stuckenberg og Sophus Claussen ikke større tilknytning til København.
Sammen med broderen Edvard redigerede Georg Brandes tidsskriftet »Det
nittende Aarhundrede«, der skulde være organ for den moderne kultur indenfor
kunst og videnskab. Edvard Brandes, hvis hovedvirke senere kom til at ligge i
det politiske liv, fulgte i sin teaterkritik samme maal som broderen, og han skrev
selv naturalistiske skuespil.
Indenfor kunstkritikken repræsenteredes det moderne gennembruds synspunk
ter af Brandes3 personlige ven kunsthistorikeren Julius Lange, men først og frem-