KøbenhavnFraBopladsTilStorby

DEN MODERNE STORBY

5 7 9

Czar Nikolai II tager afsked

ved toldboden. Fotografi fra

o. 1900. Besøg fra fremmede

fyrstehuse hørte til de begi

venheder, der satte kolorit

paa tilværelsen i København

i slutningen af det 19. aarh.

Det var vel især paa Fredens

borg at Europas svigerfor

ældre, Christian IX og dron

ning Louise var værtsfolk for

deres kronede svigersønner

og deres børn, men modta

gelse og afsked fandt almin

deligt sted ved toldboden i

København.

Edvard Brandes og lidt senere Henri Nathansen, Gustav Wied og Sven Lange.

Som instruktør havde teatret fra 1881 William Bloch, der fik sit gennembrud

i 1883 med opsætningen af Ibsens »En Folkefjende«. 1887 spillede teatret for

første gang Holger Drachmanns »Der var engang« med Lange-Mullers musik

og indledte dermed rækken af drachmannske melodramaer.

I 1899 var Einar Christiansen blevet teatrets kunstneriske leder, og i de føl

gende aar knyttedes til nationalscenen flere store kunstnere som Clara Pon-

toppidan, Johannes og Adam Poulsen, Poul Reumert, Thorkild Roose og Vald.

Møller. Skelsættende nyheder bragte repertoiret ikke i det 20de aarhundredes

første tiaar. Derimod satte William Bloch en række fremragende Holbergfore-

stillinger op, ligesom der spilledes flere udenlandske klassikere.

1870 blev et mærkeaar i operaens historie, idet Richard Wagner introdu

ceredes i København med »Lohengrin«. 1883 blev Johan Svendsen kapelmester,

og han indstuderede operaer af Bizet, Mascagni og Leoncavallo. Endvidere op

førtes af de danske komponister Heises »Drot og Marsk«, Lange-Muller og efter

1900 Carl Nielsen. Blandt de ældre sangere gjorde især Niels Simonsen sig gæl

dende og i det nye aarhundrede Vilhelm Herold, Tenna Frederiksen og Helge

Nissen. Balletten holdtes i denne periode helt i Bournonvilles aand.