DEN MODERNE STORBY
5 7 9
Czar Nikolai II tager afsked
ved toldboden. Fotografi fra
o. 1900. Besøg fra fremmede
fyrstehuse hørte til de begi
venheder, der satte kolorit
paa tilværelsen i København
i slutningen af det 19. aarh.
Det var vel især paa Fredens
borg at Europas svigerfor
ældre, Christian IX og dron
ning Louise var værtsfolk for
deres kronede svigersønner
og deres børn, men modta
gelse og afsked fandt almin
deligt sted ved toldboden i
København.
Edvard Brandes og lidt senere Henri Nathansen, Gustav Wied og Sven Lange.
Som instruktør havde teatret fra 1881 William Bloch, der fik sit gennembrud
i 1883 med opsætningen af Ibsens »En Folkefjende«. 1887 spillede teatret for
første gang Holger Drachmanns »Der var engang« med Lange-Mullers musik
og indledte dermed rækken af drachmannske melodramaer.
I 1899 var Einar Christiansen blevet teatrets kunstneriske leder, og i de føl
gende aar knyttedes til nationalscenen flere store kunstnere som Clara Pon-
toppidan, Johannes og Adam Poulsen, Poul Reumert, Thorkild Roose og Vald.
Møller. Skelsættende nyheder bragte repertoiret ikke i det 20de aarhundredes
første tiaar. Derimod satte William Bloch en række fremragende Holbergfore-
stillinger op, ligesom der spilledes flere udenlandske klassikere.
1870 blev et mærkeaar i operaens historie, idet Richard Wagner introdu
ceredes i København med »Lohengrin«. 1883 blev Johan Svendsen kapelmester,
og han indstuderede operaer af Bizet, Mascagni og Leoncavallo. Endvidere op
førtes af de danske komponister Heises »Drot og Marsk«, Lange-Muller og efter
1900 Carl Nielsen. Blandt de ældre sangere gjorde især Niels Simonsen sig gæl
dende og i det nye aarhundrede Vilhelm Herold, Tenna Frederiksen og Helge
Nissen. Balletten holdtes i denne periode helt i Bournonvilles aand.