242 / 341
DEN MODERNE STORBY
581
jylland laa ogsaa bag den stadige uvilje mod Tyskland, som ustandselig blussede
op. I 1873 afsløredes rytterstatuen af Frederik V I I, og det kom her til antityske
demonstrationer. I 1888 aflagde den nye kejser Wilhelm II sit første besøg. Da
han kørte gennem byen efter ankomsten, blev der hysset.
Bestemmende for den sociale prestige var titler og rang. Øverst stod stadig
adelen og officererne. T il de toneangivende hørte ogsaa de gamle embedsfamilier.
Derimod akcepteredes handels- og finansaristokratiet endnu ikke i 70erne i disse
kredse. T il trods for den nye overklasses formuer, pragthjem og landsteder ved
Bellevue og i Taarbæk saa rangaristokratiet stadig ned paa opkomlingene, hvis
»købte« titler man ikke regnede med. Det kæmpede dog en paa forhaand tabt
krig mod de nye og økonomisk dominerende industri- og pengematadorer, som
definitivt sejrede under den første verdenskrig.
Indenfor bourgeoisiet var de gamle patricierfamilier som Halkier, Tutein og
de Coninck eliten, men kredsen blev snart forøget med nye, hvor interessen for
kunst og videnskab skabte en atmosfære, som laa højt over den, der herskede i
rangaristokratiets saloner. En indflydelsesrig position havde det gadske hjem,
hvis frue Emma Gad var højeste autoritet i det københavnske selskabsliv. I disse
store borgerlige hjem kom ogsaa det moderne gennembruds mænd; hos forlags
boghandler Frederik Hegel samledes f. eks. alle datidens store navne indenfor
dansk og norsk litteratur.
De velhavende haandværkere og smaahandlende efterlignede efter bedste
evne bourgeoisiet. Endelig var der de mange tusinder, der flokkedes ude i for
stæderne, og som industrien havde trukket til København. Dem regnede man
slet ikke med i Bredgade og Amaliegade, men de var stammen i det københavn
ske demokrati, som i det nye aarhundrede ogsaa socialt skulde gøre sig gældende.
Plys og klunker prægede hjemmenes udseende, og det fremmede ikke ren
ligheden. Den moderne komfort som gas, elektrisk lys, W .
G.erog badeværelser
begyndte først rigtigt at trænge igennem op mod 1914, og de københavnske
hjem er i denne periode med rette blevet karakteriseret som snuskede. Den pri
vate selskabelighed spillede en større rolle end senere, da restaurationslivet kom
til at dominere. Middagsselskaberne var præget af mange og tunge retter med
megen vin. Bagefter spillede man kort; herrerne Whist, l’Hombre eller Tarok
og damerne Boston. I hjemmene dyrkede man tillige dillettantkomedie og ko
stumeballer. En aarlig begivenhed var ballet for de unge. I en tid, da kvin
derne endnu ikke var emanciperet, var disse baller tillige et ægteskabsmarked.
Omkring 1900 dukkede de første primitive grammofoner op ved saadanne fa
miliefester. For mændene fandtes endvidere klubber. De berømteste var Adels