252 / 341
D EN M O D E R N E S T O R B Y
5 9
1
for hele periodens hektiske, ikke altid lige hæderlige og temmelig luftige vel
stand.
Denne dans om guldkalven, hvis ypperstepræster var hidtil ukendte personer,
som pludselig blev toneangivende i København, koncentreredes om børsen. Fra
midten af 1915 begyndte her en rus, som varede til 1918. Spekulationsfeberen
bredte sig til alle klasser og aldre, og aktiestrømmen forøgedes stadig af ny
stiftede selskaber og de gamles kapitaludvidelse. Med Landmandsbanken og
dens direktør Emil Gluckstadt i spidsen finansierede de københavnske banker
denne vilde spekulation i nutid og fremtid. Et typisk udslag var Landmands
bankens oprettelse af Transatlantisk Kompagni i 1916. Det skulde finansiere
forretninger i udland og indland og var selve symbolet paa de endnu mere
gyldne tider, som skulde komme, naar krigen ophørte. Da krigen var forbi,
kom regnskabets time for alt dette.
Københavns befolkning steg stærkt i antal i disse aar. Ved krigsudbruddet
talte den ca. 490.000 og i løbet af krigsaarene steg den til ca. 530.000, d. v. s.
ca. 15 % , mens tilvæksten i det øvrige Danmark androg ca. 10 % . Denne
stærke vækst skyldtes indvandring fra det øvrige land. Ganske vist foregik en
udflytning i det første krigsaar paa grund af daarlige økonomiske forhold, men
fra 1915 satte en modgaaende bevægelse stærkere og stærkere ind, indtil den
kulminerede i 1919-20 . Derimod var fødselstallene nærmest stagnerende, mens
dødeligheden viste nedgang, og dette gjaldt især smaabømene. I krigens spor
fulgte de store influenzaepidemier, som netop brød løs paa det tidspunkt, da
krigens afslutning var i sigte.
Epidemierne begyndte i Spanien i 1918, hvorfra sygdommen fik sit navn
»den spanske syge«. Herfra bredte den sig til Centraleuropa og dukkede i juli
op i København. Den første fase varede til begyndelsen af september, men var
dog godartet. Ganske vist blev 25.360 personer angrebet, men antallet af døds
fald begrænsedes til 85 tilfælde.
I slutningen af september tog sygdommen til igen og fik i løbet af de føl
gende to maaneder stor udbredelse og et ondartet forløb. Især gik det ud over
de unge, og dødeligheden var stor, da de syge ofte blev angrebet af lungebetæn
delse. I oktober maatte man lukke skolerne, og de syge blev ofte paa grund af
manglende sengeplads anbragt i telte. For at begrænse smitten blev det for
budt børn at besøge biograferne, og den 23. oktober lukkedes samtlige for
lystelsesetablissementer. Denne anden fase i epidemien varede til maj 19 1
9
-
Der havde ialt været 13 1.111 tilfælde med 2.364 dødsfald.
I begyndelsen af 1920 blussede sygdommen op igen og varede til lidt ind