12
torph,
men det gjorde
Rottbøll
ikke, men sendte det
tilbage til rektor med sin anbefaling. Under den vi
dere gang i konsistorium drøftede man ulemperne ved
designationerne i det filosofiske fakultet, hvor det hav
de vist sig, at den designatus, som stod for tur, slet
ikke havde kundskaber til at overtage det fag, der blev
ledigt. Dette mente majoriteten ikke kunde ske i det
medicinske fakultet, hvilket vil sige, at man gik ud
fra, at enhver medicinsk professor kunde undervise i
alle medicinske dele — mere var medicinen ikke spe
cialiseret dengang! I sit svar udviklede konsistorium
vanskelighederne i det filo sofiske fakultet, men fort
satte derpaa (5’ april 1782): »men da denne uorden
ikke kan indløbe i de andre fakulteter, og hr. doctor
Bang
har erhvervet sig ved sin bekendte lærdom og
sin vidt udbredte praxis almindelig anseelse, saa fandt
pluraliteten ingen gyldig aarsag til at erklære sig imod
hans ansøgning, men vilde meget mere have den paa
bedste maade anbefalet til allern. bønhørelse. Dog heri
kunde fire af os ikke samtykke, dels saasom de mente,
at designationer i almindelighed ikke var gavnlige, dels
og fordi der allerede var tvende professores designati
medicinæ, saa at dr.
Bang
ej kunde vente at komme
ind før i en alder, som vilde gøre ham mindre bekvem
til embedet.«
I kancelliet, hvor
Bangs
broder nu havde sæde,
men voterede sidst, var der i det væsentlige enighed
om at indstille efter pluraliteten, og det skete 8’ maj,
hvorefter udnævnelsen kom 29’ maj 1782 med udtryk
kelig bestemmelse om, at han skulde ascendere i fa
kultetet.
Fakultetet bestod altsaa af
Kratzenstein
og
Ro tt
bøll
som ordinarii, men desuden var der 3 designati,