MediciniskFacultet

designatorum deres mening og os undrer, at det nylig

har forsømt det.«

Hermed var spørgsmaalet tilsyneladende afgjort,

og sagen sattes atter i cirkulation. Designati anbefaler

alle

Aasheim,

særlig paa grund af hans udmærkede ev

ner til at undervise, kun

Saxtorph

tager det forbehold,

at han bør lægge sig særlig efter kemi, men det fin 

der

Tode

overflødigt: »det maa enhver medicus være

i stand til ved hjælp af en øvet pharmaceuticus«. Da

sagen atter kommer i konsistorium , viser det sig, at

stemningen er imod at ansætte flere designati.

K r a t

zenstein

skriver et langt indlæg, hvori han forsvarer,

at designati spørges, naar han og

Rottbøll

er uenige.

I et andet meget stort indlæg, som dog maaske er

skrevet før designati fik sagen, siger han, at han vil

give særvotum, hvis man ikke følger ham, og han

kritiserer

Rottbølls

bemærkninger om, at andre for

nærmes, hvis

Aasheim

bliver professor. For det første

synes

Kratzenstein

ikke, at nogen kan blive fornær

met, fordi en anden faar et embede, som man ikke

selv har søgt, men dernæst oplyser han, at den ene af

dem

Rottbøll

nævner som blivende fornærmet, ved

examen ikke vidste, hvad colica hæmorrhoidalis er,

og naar

Rottbøll

henviser til disputatserne som det

bedste bevis paa kvalifikationer, protesterer

Kra tzen 

stein,

fordi disputatserne bliver reviderede og korri

gerede af præses af hensyn til dennes ære. Han fore-

slaar derfor offentligt prøvecollegium.

Sagen var langt fra endt, men for

Aasheims

ved

kommende skete det, at consistoriums beslutning ef

ter pluraliteten blev, at endskønt dr.

Aasheim

havde

berømmelige vidnesbyrd om hans indsigter og gaver

til professorembedet, kunde hans ansøgning dog ej