MediciniskFacultet

ning, at han derover blev fortørnet og vilde uden kon

sistorium søge det medhold, som han i samme ikke

troede at naa. At kandidaten hr.

Aasheim

paa sin side

haabede og in tet havde at tabe derved; og designati

søgte ved den lejlighed at tilvende dem en rettighed,

som de ikke før har haft.

»Men da af anførte, som jeg mener, klarlig er

vist, at konsistorium og facultas medica ej i denne

sag har handlet paa anden maade end som tilforn

baade udi dette og alle andre fakulteter er handlet,

saa haaber jeg, at majestæten deraf vil erfare, at rek

tor og jeg i besynderlighed uden aarsag er beført udi

denne sag, og ingen forsømmelse af os er sket, og at

derfor det medicinske fakultet ikke for vores skyld

har fortjent at underkastes kongens fortørnelse for en

forsømmelse, hvori samme ganske er uskyldig, og at

dette fakultet i fremtiden ligesom alle andre fakulte

ter alene maa sende deliberationer til sammes medlem

mer, da der ellers bliver en ulighed imellem dette og

alle andre fakulteter, og det i besynderlighed ved den

ne begivenhed vilde anses som en straf for en u til

ladelig forsømmelse, hvilken jeg allerund. haaber at

have bevist ikke at have haft sted.«

Denne fortrinlige erklæring er dateret 19’ juni 1782

og til denne sluttede sig en endnu udførligere rede

gørelse fra rector magnificus

Balle,

som jeg for en

stor del har benyttet ved udredelsen af begivenheder

nes gang. Endelig skriver konsistorium 27’ juni 1782:

»Da doctorerne

Bangs

Aasheims

ansøgninger er

fra det kgl. danske kancelli sendte ikke facultati me-

dicæ men rectori et professoribus, det er consistoriali-

bus til erklæring og professores medicinæ designati

Saxtorph, Callisen

Tode

ikke er consistoriales eller