MediciniskFacultet

engang efter deres bestallinger berettigede til at tage

del i alle det medicinske fakultet vedkommende for

retninger, saa kunde de saa meget mindre paastaa del

i consistorii deliberationer, som endog vedtægten in

facultate medica giver exempler paa, at selv de anførte

professores medicinæ designati oftere tilforn i lignen

de tilfælde som det nærværende ikke har haft del i

facultatis medicæ til consistorium , mindre i consistorii

til det kgl. danske cancelli indsendte erklæringer.«

Resultatet blev en ny kabinetsordre af 10’ august

1782, som kancelliet lod gaa videre den 15’ august:

»Vi have ved at lade os forelægge etatsraad

Friis Rott-

bølls

p. m. angaaende professorum designatorum me-

dicorum besværing fundet, at disse ingen gyldig aar-

sag have haft, og at sagen denne gang er behandlet

efter hvad skik og brug haver været; hvilket fra kan

celliet tilkendegives vedkommende. Ved samme lejlig

hed ville vi osv (bestemmelser om at paa disputatser

skal trykkes, at fakultetet har fundet i denne disser

tation saadanne prøver paa grundig indsigt og ud

bredt kundskab, at den til trykken agtes værdig).

Designati gav ikke tabt endnu. De klagede igen

over, at ordinarii snart fordrede beres betænkning

over indkomne sager og snart ikke, og at de blev be

handlet vilkaarligt uden at vide efter hvilke grunde.

Kancelliet forlangte saa igen erklæring baade af ordi

narii og af designati.

Rottbøll

svarede tydeligt og bestemt: »Fra saa lang

tid jeg erindrer er proff. designati blevet adspurgt 1)

i alle tilfælde hvor et responsum medicum er blevet

forlangt enten af kancelliet, andre kollegier, landets

og stifternes øvrigheder eller de som har været actor

eller defensor udi delinkventsager, — 2) hvor consilia