21
engang efter deres bestallinger berettigede til at tage
del i alle det medicinske fakultet vedkommende for
retninger, saa kunde de saa meget mindre paastaa del
i consistorii deliberationer, som endog vedtægten in
facultate medica giver exempler paa, at selv de anførte
professores medicinæ designati oftere tilforn i lignen
de tilfælde som det nærværende ikke har haft del i
facultatis medicæ til consistorium , mindre i consistorii
til det kgl. danske cancelli indsendte erklæringer.«
Resultatet blev en ny kabinetsordre af 10’ august
1782, som kancelliet lod gaa videre den 15’ august:
»Vi have ved at lade os forelægge etatsraad
Friis Rott-
bølls
p. m. angaaende professorum designatorum me-
dicorum besværing fundet, at disse ingen gyldig aar-
sag have haft, og at sagen denne gang er behandlet
efter hvad skik og brug haver været; hvilket fra kan
celliet tilkendegives vedkommende. Ved samme lejlig
hed ville vi osv (bestemmelser om at paa disputatser
skal trykkes, at fakultetet har fundet i denne disser
tation saadanne prøver paa grundig indsigt og ud
bredt kundskab, at den til trykken agtes værdig).
Designati gav ikke tabt endnu. De klagede igen
over, at ordinarii snart fordrede beres betænkning
over indkomne sager og snart ikke, og at de blev be
handlet vilkaarligt uden at vide efter hvilke grunde.
Kancelliet forlangte saa igen erklæring baade af ordi
narii og af designati.
Rottbøll
svarede tydeligt og bestemt: »Fra saa lang
tid jeg erindrer er proff. designati blevet adspurgt 1)
i alle tilfælde hvor et responsum medicum er blevet
forlangt enten af kancelliet, andre kollegier, landets
og stifternes øvrigheder eller de som har været actor
eller defensor udi delinkventsager, — 2) hvor consilia