19 / 172
16
recommenderes, da saa mange designati allerede i
dette fakultet var beskikkede, og skulde han end der
til blive forordnet maatte det være uden ret til at exa-
minere, hvilket af den sidst beskikkede designato hr.
prof.
Bang
hverken er blevet ansøgt eller ham i hans
bestalling bevilget. Rektor proponerede i konsistoriums
møde om ikke tillige i erklæringen maatte indføres den
dissensus som i denne sag har været, paa grund af
at man holdt for, at
Aasheim
fortjente at recommen
deres til samme kgl. naade, som nyligen var bevilget
hr. prof.
Bang.
Rektor for sin del maatte og tilkende
give, at da grunden hvorfor han i sit i circulære teg
nede voto havde erklæret sig imod dr.
Aasheims
an
søgning var, at han ej erindrede rettere, end at consi-
storii erklæring ogsaa havde været prof.
Bang
imod,
men han nu erfarede, at det forholdt sig anderledes,
maatte han nu være af dissentium mening8).
Konsistoriums erklæring gik saa til kancelliet. Her
ligger ansøgningen ikke, men sagen er paategnet ka
binetsordre af 23’ november 1782: Det er vores allern.
villie at doet. med.
Aasheim,
som har en saare be
kendt duelighed bliver prof. designatus ved universi
tetet og bestallingen gratis. Derefter indstillede kan
celliet den 4’ december 1782, og der er kongens under
skrift paa at have underskrevet expeditionen i ge-
heimestatsraadet den 6’ december 1782. Bestallingen
er mærkelig nok dateret 4’ december 17829). Hvis her
ikke foreligger en skrivefejl, kunde det maaske være
et exempel paa, hvor lidt man tog hensyn til kongen
i slutningen af den Guldbergske periode.
Det var ikke at vente, at professorerne skulde tie
stille til kabinetsordrens irettesættelse, og det gjorde
de sandelig heller ikke.