14
ting, er det rimeligt, at
Aasheim
ogsaa faar dem. Som
postscriptum tilføjer han: hvorledes gaar det med ana
tomi, botanik, kemi og experimentalfysik, hvoraf de
to første er res memoriæ — ingen af ansøgerne har
habiliteret sig heri?
Rottbøll
skriver 16 dage senere: Ved at anbefale
Bangs
ansøgning fornærmes ingen, da han af stude
ringer og renommé er lige med forhenværende profes
sorer, men
Aasheim
kan han ikke anbefale, da det
vilde være at fornærme andre (han nævner bl. a.
Ranøe
og
Carstensen),
som er bedre.
Imidlertid skriver
Kratzenstein
til rektor og fore-
slaar ham at sende sagen til designati, men rektor
svarer, at dertil er han ikke berettiget, men han gaar
med til at udtage sagen af cirkulæret og overlade til
Kratzenstein ,
om han som dekanus vil høre designa-
torum mening. Det gør
Kratzenstein,
men saa hæn
der der noget meget mærkeligt og ganske uventet. Sa
gen blev sendt tilbage med følgende paategning: »Da
vi underskrevne professores facultatis medicæ med
forundring ser, at den forhen af dr.
Bang
indgivne
ansøgning om at indlemmes i vort fakultet ikke er
sendt til vores erklæring, og at magnificus rector er
klærer ikke at kunne tilsende circulare professores
medicinæ extra consistorium saa tilbagesendes herved
ufortøvet circulare uden erklæring, da vi hellere ag
ter at henvende os i denne sag til det kgl. kancelli
end at tiltage os nogen rettighed, som efter rectoris
magnifici formening ikke synes os at tilkomme. Kbh.
2 maii 1782
M. Saxtorph, H. Callisen, I. C. Tode.«
Klagen fra designati bevirkede en kabinetsordre
af 22’ maj 17827) : »Det medicinske fakultet skal i
sager, som kommer til dets erklæring altid indhente