106 / 180
Midt i en mørketid
103
1946 i to kronikker i
Politiken
under titlerne
Etfolks medansvar
og
Hvad man
ikke véd.
Hans hemmelige kilde var den kvindelige lejrleder på Kløvermar
ken, men det vidste Flygtningeforsorgen endnu intet om.
PH s indlæg fik ikke lov at stå uimodsagt hen. Kjærbøl ringede straks til
Politiken
, og næste dag bragte avisen et interview med Kjærbøl. Her forkla
rede han, at flygtningene havde det bedre end mange fattige danskere: ”Det
bedste bevis er, at sundhedstilstanden er god, ja fortrinlig; enhver anden på
stand er urigtig”, fremhævede han.68 Det var en udlægning, som var i dårlig
overensstemmelse med samstemmende indberetninger fra læger, flygtninge
inspektører og lejrens tyske tillidsmand.
Indberetningerne havde for det første advaret imod en for hastig indflyt
ning i endnu ufærdige barakker, hvor specielt de sanitære forhold var util
strækkelige. For det andet havde man advaret mod dårlige forhold for spæd
børn. I slutningen af december 1945 havde en dansk læge således besøgt
lejren for at undersøge de spæde børns sundhedstilstand, og han fandt den
udpræget dårlig. Flere børn led af engelsk syge og anæmi, lejren manglede
helt elementære instrumenter og ernæringen var mangelfuld.69
En analyse af Kløvermarkens kartotek over døde støtter Poul Henning-
sens anklager i dagspressen. En sammenholdelse af fødselsdato, dødsdato og
dødsårsag viser utvetydigt, at flygtningebørnene i 1946 døde af underernæ
ring. Og det til trods for, at Kløvermarkslejren var tænkt som en mønsterlejr
med gode ordnede forhold. En lejr, hvis standard Johs. Kjærbøl anså for at
ligge på et højere materielt niveau end standarden hos fattige danskere.
I december 1945, hvorfra de første tal findes, døde fem flygtninge ud af
716; heraf var to spædbørn på knap tre måneder, der var døde af hhv. ernæ
ringsforstyrrelser og lungebetændelse. I januar måned 1946 døde 15 af lejrens
nu 5331 indbyggere; heraf var fire spædbørn, som alle døde af ernæringsfor
styrrelser. Dødsfaldene i lejren toppede i februar måned, hvor 27 af 9249
internerede afgik ved døden. Næsten halvdelen —12 —var børn under et år.
Ni børn døde af ernæringsforstyrrelser, mens tre døde af "svind” og infekti
onssygdomme. Dødstallene, specielt blandt børn, havde et omfang, der reelt
svarer til Poul Henningsens påstande.
De følgende to måneder, i marts og april 1946, faldt dødstallet til 18 og
17 personer. Heraf henholdsvis syv og fem børn under et år. I marts døde seks
af syv spædbørn af ernæringsforstyrrelser, og i april døde fire af fem spædbørn
af samme årsag. I alt var i lejrens fem første måneder 30 børn under et år af
gået ved døden.
Andelen afdøde børn faldt kraftigt fra maj måned. Fra maj 1946 til marts
1948 døde 14 børn under 1 år. Antallet af døde var dermed forholdsvis hø
jere i de første måneder af lejrens eksistens. En dødelighed, der på trods af