105 / 180
102
UlfKyneb
Enflygtnings udsigtfra Dragørlejren (Rigsarkivet).
nering. Han forklarede, at han som lejrleder havde en følelse af, at arbejdet
stort set handlede om at nægte udgangstilladelser, nægte kvinderne at komme
hjem til deres mænd i Tyskland og straffe de flygtninge, ”for hvem trangen
til lidt frihed blev for stor”. Han afsluttede sin redegørelse med et stille håb
om, at ”al vor anden indsats langt [måtte] opveje disse administrative skæv
heder”.64
Egentlige lempelser i reglementet fandt først sted 30. juli 1948, hvor ad
ministrationen gav flygtningene lov til at ’’foretage udflugter fra lejrene”.65
Også fraterniseringsforbuddet blev nu lempet. Fraternisering mellem danske
borgere og tyske flygtninge skulle fra nu af kun forfølges, hvis den gav ’’beret
tiget anledning til offentlig forargelse”.66
Sundhedstilstanden på Kløvermarken
Kløvermarken var fra grunden bygget op som flygtningelejr. Flygtningefor
sorgen havde således lejlighed til fra starten at rette op på de fejl og mangler,
som både lægerne og Sanitetstjenesten havde påpeget. Men knap tre måneder
efter lejrens åbning rettede samfundsrevseren, arkitekten og forfatteren Poul
Henningsen (PH) i dagspressen en hård kritik af forholdene i lejren.
Især den høje dødelighed rystede ham: ”Man påstår både at den [dødelig
heden] ligger meget lavt, og at der dør gennemsnitlig en om dagen. Halvde
len af dødsfaldene er spædbørn”.67Kritikken blev fremført 26. og 27. februar