111 / 180
108
UlfKyneb
dan den danske flygtningeforsorg håndhævede den interne disciplin i lejrene.
Med den nye retsordning indsatte Luftværnschefen på Kløvermarken en eg
net tysk flygtning som dommer, og der blev valgt to domsmænd blandt flygt
ningene. Retten var ellers underlagt den danske administration. En dansk
lejrleder var anklager, Luftværnschefens juridiske konsulent førte tilsyn, og
lejrlederen kunne selv bestemme om der skulle rejses sag. Ved direkte brud
på straffeloven
skulle
der dog rejses sag.82
Domstolens funktion - både før og efter retsordningen - var at håndhæve
den interne disciplin og respekt for lejrens ledelse og at idømme straffe for
flygtningenes brud på reglementet. Den var et redskab for den danske lejrle
delse og Flygtningeadministrationen. Et ganske klart billede af dette forhold
er, at den tyske dommer, som efter retsordningen var udpeget af Luftværns-
chefen, blev opfattet som noget nær en forræder: ’’Man verübelte ihm, dass er
als Deutscher über Deutsche im Sinne der Dänen urteilte”, sagde flygtningen
Walther Franz således.83
Kløvermarkens lejrdomstol afsagde mindst 500 domme fra 1945 til 1947.
Lejrdomstolens arkiv er ikke fuldstændigt bevaret, men det bevarede materia
le viser, at domstolen i 1946 primært blev benyttet til at opretholde ro og or
den samt respekt for lejrens autoriteter. En række sager viser, at fødevaretyve-
ri, arbejdsvægring og ærekrænkelser gav anledning til et større antal domme
i løbet af sommeren 1946.1 1947 var det i hovedsagen brud på det egentlige
flygtningereglement - såsom fraternisering og indsmugling af fødevarer - der
førte til straf.
Flygtningen og den tyske tillidsmand i Kløvermarkslejren Theodor Müller
fortæller i en beretning om Kløvermarken, at kriminaliteten stort set skyldtes
sult. Heri var Walter Franz enig. Sult og kulde i Kløvermarkens barakker var
ærlighedens største fjende: ’’Selbst die redlichsten Frauen kamen in Gefahr,
wenn sie zum Küchendienst, d.h. zum Schälen von Kartoffeln, Putzen von
Gemüse u.ä. abkommandiert waren, etwas in den reichlichen Falten ihrer
Kleidung verschwinden zu lassen”. Han tilføjede, at kvinderne var tro mod
deres bofæller og delte rovet i barakkerne.84
Tyveri fra lejrens køkken og nyttehaver var en måde at få stillet sulten på,
men der blev slået hårdt ned på forbrydelserne. Der blev ført mindst 35 rets
sager om madtyveri. Måske var der flere sager om tyveri af fødevarer blandt
de sager, hvor der blot var angivet ’’tyveri” som årsag til dommen. I de 35
sager blev 15 flygtninge idømt strafarbejde, 12 blev sendt i særlejr, mens der
kun blev givet milde straffe, advarsler, i otte tilfælde.
En sag, hvor 20 flygtninge begik tyveri i centralkøkkenet giver et ind
tryk af madtyverierne og med hvilken alvor, man fra ledelsens side betragtede
dem. Samtlige flygtninge arbejdede på skift i køkkenet som køkkenpersonale,