StrengeTider

110

UlfKyneb

marts 1947 for at have fornærmet lejrens tyske politi.87

Flygtningene var desperate. Ikke alene var ernæringen dårlig, men der var

for lidt af den og det førte til en række tyverier. Det samme gjaldt brændsels

situationen. I en redegørelse for mangelsituationen beskrev Flygtningeadmi

nistrationen kuldeperioden i vinteren 1946-47 således: "Dette var kritiske

øjeblikke, hvor selvtægt og stemningskriser gjorde sig gældende i lejrene”.

Man undskyldte sig med, at der over hele landet herskede mangel på brænd

sel denne vinter, og at situationen generelt var katastrofal.88

Genopdragelse

Da det efterhånden gik op for myndighederne, at flygtningene skulle forblive

i landet i længere tid, satte man forskellige aktiviteter og en slags demokratisk

genopdragelse i gang. Man ville på den ene side forhindre, at flygtningene

faldt hen i apati som følge af indespærringen og lediggangen, og på den an

den ville man opdrage dem til at genindtræde i samfundet som gode demo

krater. Som Johs. Kjærbøl forklarede i 1946, så havde "oplysningen” det for

mål, at "udrydde al militaristisk og nazistisk virksomhed i lejrene”.89

I november 1945 oprettede Flygtningeadministrationen et oplysnings

udvalg, hvor flygtningechefen blev formand, og det socialdemokratiske fol

ketingsmedlem, højskoleforstander Poul Hansen, daglig leder af kultur- og

oplysningsarbejdet. I en redegørelse for udvalgets formål fra juli 1946 lagde

Poul Hansen stor vægt på de danske interesser i projektet, men nævnte dog

også egentlige humanitære hensyn: ’’Formålet måtte være at gøre flygtninge

ne klart, at nazismens sammenbrud er fuldstændig, samt at Tysklands frem

tid må ligge i at søge at bygge et nyt og demokratisk Tyskland op”, forklarede

han.90

Poul Hansen betragtede flygtningenes genopdragelse inden for rammerne

af den danske folkeoplysningstradition. Det kom bl.a. til udtryk ved indviel

sen af Kløvermarkens folkehøjskole i juli 1946. hvor han med ordene "nach

innen wieder gewinnen, was nach aussen verloren wurde”,91 drog en direkte

parallel mellem de tyske flygtninges forhold og den danske befolknings situa

tion efter nederlaget og tabet af Slesvig i 1864. Den tyske befolkning skulle

kort sagt mentalt genopbygges efter Nazi-Tysklands nederlag.

’’Genopbygningen” skulle først og fremmest ske ved at påvirke flygtnin

gene kulturelt og mentalt. Der skulle ikke kun være tale om underholdning

af ’’kulturel” art eller om decideret afnazificering, men om et møjsommeligt

påvirkningsarbejde, der på langt sigt skulle give resultater.

Det var tyske emigranter - primært kommunister og socialdemokrater -

som var flygtet fra Tyskland til Danmark i 1930’erne, der stod for den demo

kratiske opdragelse af flygtningene. Disse ca. 40-50 kommunister og social