110
UlfKyneb
marts 1947 for at have fornærmet lejrens tyske politi.87
Flygtningene var desperate. Ikke alene var ernæringen dårlig, men der var
for lidt af den og det førte til en række tyverier. Det samme gjaldt brændsels
situationen. I en redegørelse for mangelsituationen beskrev Flygtningeadmi
nistrationen kuldeperioden i vinteren 1946-47 således: "Dette var kritiske
øjeblikke, hvor selvtægt og stemningskriser gjorde sig gældende i lejrene”.
Man undskyldte sig med, at der over hele landet herskede mangel på brænd
sel denne vinter, og at situationen generelt var katastrofal.88
Genopdragelse
Da det efterhånden gik op for myndighederne, at flygtningene skulle forblive
i landet i længere tid, satte man forskellige aktiviteter og en slags demokratisk
genopdragelse i gang. Man ville på den ene side forhindre, at flygtningene
faldt hen i apati som følge af indespærringen og lediggangen, og på den an
den ville man opdrage dem til at genindtræde i samfundet som gode demo
krater. Som Johs. Kjærbøl forklarede i 1946, så havde "oplysningen” det for
mål, at "udrydde al militaristisk og nazistisk virksomhed i lejrene”.89
I november 1945 oprettede Flygtningeadministrationen et oplysnings
udvalg, hvor flygtningechefen blev formand, og det socialdemokratiske fol
ketingsmedlem, højskoleforstander Poul Hansen, daglig leder af kultur- og
oplysningsarbejdet. I en redegørelse for udvalgets formål fra juli 1946 lagde
Poul Hansen stor vægt på de danske interesser i projektet, men nævnte dog
også egentlige humanitære hensyn: ’’Formålet måtte være at gøre flygtninge
ne klart, at nazismens sammenbrud er fuldstændig, samt at Tysklands frem
tid må ligge i at søge at bygge et nyt og demokratisk Tyskland op”, forklarede
han.90
Poul Hansen betragtede flygtningenes genopdragelse inden for rammerne
af den danske folkeoplysningstradition. Det kom bl.a. til udtryk ved indviel
sen af Kløvermarkens folkehøjskole i juli 1946. hvor han med ordene "nach
innen wieder gewinnen, was nach aussen verloren wurde”,91 drog en direkte
parallel mellem de tyske flygtninges forhold og den danske befolknings situa
tion efter nederlaget og tabet af Slesvig i 1864. Den tyske befolkning skulle
kort sagt mentalt genopbygges efter Nazi-Tysklands nederlag.
’’Genopbygningen” skulle først og fremmest ske ved at påvirke flygtnin
gene kulturelt og mentalt. Der skulle ikke kun være tale om underholdning
af ’’kulturel” art eller om decideret afnazificering, men om et møjsommeligt
påvirkningsarbejde, der på langt sigt skulle give resultater.
Det var tyske emigranter - primært kommunister og socialdemokrater -
som var flygtet fra Tyskland til Danmark i 1930’erne, der stod for den demo
kratiske opdragelse af flygtningene. Disse ca. 40-50 kommunister og social